Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Sibbern og ministerkrisen i 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men hvori har min Meningsforskjel bestaaet?
Bredo Morgenstierne.
Andragende ikke indeholder nogen Motivering, fremhævet, at dette er foranlediget
ved nogle Tirader i Justits Depts. und. Foredrag af 21de October, der ligger
til Grund for Begjeringens und. Betænkning af samme Dato i Sagen angaaende
en Bevision af Bigs Acten, til hvilke Tiraders Indhold Nøglen er given i den
Fremstilling, der medfulgte fra Statsraad Birch. Efter den gjensidige Tanke-
Udvexling, der har fundet Sted i vore Breve, erkjender jeg fuldkommen Herr
Statsraadens Berettigelse til, i Betragtning af Sagens Stilling, underhaanden
at meddele H. M. baade hvad der til Følge deraf var Herr Statsraaden bekjendt
af mine Motiver, samt Herr Statsraadens egen Opfatning af disses Beskaffenhed.
Men det maa ogsaa paa den anden Side være mig tilladt, især nåar Herr
Statsraaden i Deres ærede Brev fremhæver, at det i den mellem os opstaaede
Meningsforskjel ikke gjælder Bealitet men blot enkelte af Argumentationerne,
paanyt at søge at belyse baade min Opfatning og min Stilling, hvilket jeg alt
fra Begyndelsen har søgt at gjore, men som det nu viser sig uden at
have lykkets. Jeg har dog ikke lagt Skjul paa min Tanke i mine Breve til
Herr Statsraaden, ligesom i mine Breve til Statsraaderne Birch og Motzfeldt,
alt siden mit første Brev til Herr Statsraaden af den 3die October, altsaa faae
Dage efter min Tilbagekomst hid, ja endog under vor Samtale i Christiania, i
hvilken Herr Statsraaden selv havde Betænkeligheder. Paa denne sidste Om
stændighed lægger jeg dog ingen Vægt; thi det er kun under en Sags dybere
Granskning at man tilegner sig en bestemt Overbeviisning. Det er med Ud
viklingen af denne som med ethvert Udkast, at Trækkene under Arbeidet
bliver stærkere og mere bestemte, og jeg maa for mit eget Vedkommende
bede om Tilgivelse, forsaavidt jeg under Udviklingen af denne Meningsforskjel
kun har formaaet at give mine Udtryk den Bestemthed, der henter sin sti
gende Styrke fra en stigende Overbeviisning.
Den har, efter hvad jeg i mine Breve har udtalt, knyttet sig til Antydningen
af Circulairet af 7de November 1859, baade fordi dette var os confidentielt med
delt og i sig selv lidet egnet til at bære det Beviis, som dermed tilsigtedes,
samt dernæst til den anden Antydning af de Overlægninger der slutter sig
til Statholder-Sagen, hvilken Antydning jeg ansaae vilde nødvendiggjore Forkla
ringer, berørende det uansvarlige Omraade og kun forviklende vor i sig selv gode
og stærke Sag. Jeg havde i mit Brev til Statsraad Birch af den 7de October
yttret min Tanke med Hensyn til disse Antydninger. Mine Grunde, hvilke
ere blevne mig alt klarere og klarere under Sagens Overvejelse, ere følgende:
Jeg kan ikke, hvormeget jeg end maa erkjende efter givne Omstændig
heder Vægten af en modsat Opfatning, for min egen Deel ansee det beføiet i
et Statsskrift at «antyde» en confidentiel Meddelelse paa en Maade, som efter
min Mening maa bevirke dens officielle Paaviisning, uden at ved Noget der
forudgaaer, den confidentielle Beskaffenhed er bleven løst Saavidt min Er
faring strækker sig, er saadant ikke brugeligt, medmindre sære Omstændig
heder maatte være tilstede, for at retfærdiggjøre saadant, hvilket jeg ikke troer
her at være Tilfældet. Det har ikke under Sagens Gang været mig bekjendt,
at noget Skridt var gjort eller paatænkt at gjøres, for at faa Depechens con
fidentielle Egenskab hævet. Indstillingens Conclusion gaaer ud paa blot og
bart at Betænkningen befales oversendt den Svenske Justitie Stats-Minister.
For mig har det altsaa stillet sig som en yderst betænkelig Sag, at den Svenske
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
