Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Sibbern og ministerkrisen i 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sibbern og ministerkrisen i 1861.
momenter til, som har indvirket paa Sibberns opfatning og
holdning.
Jeg sigter hermed dels til hans almindelige forhold til
de tidligere venner, Bireh-Reichenwald og Motzfeldt, dels til
hans planer om at kunne medvirke til en gjenoptagelse af
revisionsspørgsmaalet i nye former.
Der er, hvad det første angaar, ingen tvivl om, at Sibberns
følelser for de to nævnte kolleger i krisens løb er gaaet over
til en afgjort bitterhed. Selv om man ikke kan lægge saa
stor vægt paa Mantheys referat af Langes ytring om Sibberns
«had» til Bireh-Reichenwald, er det aabenbart, at Sibbern,
som i høi grad var et stemningsmenneske, i december har
udtalt sig med stor uvilje om sine to forhenværende kollegers
optræden og følt sig personlig saa dybt krænket over den,
at han har anseet det som en umulighed at sidde i ministe
rium sammen med dem. Man kan i brevvekslingen mellem
dem fra oktober til december let forfølge overgangen fra den
varmt venskabelige til den kjøligere og tilsidst, trods den
beherskede form, bitre tone. Birch-Reichenwalds underskrift
gaar fra «trofast hengivne» over til bare «hengivne». Motz
feldt udtaler sig i sine sidste breve med sin sædvanlige
skarphed, og Sibbern giver ham tilsidst ikke saameget efter
i skarp Afvisning.
Sibbern har for det første bebreidet Bireh-Reichenwald,
at han ikke lige fra først af aabent har fremlagt for kolle
gerne Sibberns bestemt udtalte vilje til at udtræde, hvis
tiraderne i indstillingen blev staaende, en bebreidelse, som
senere Manthey slutter sig til. Men sterkere og mere per
sonlig har han visselig følt sin egen svigtende indflydelse i
en sag, hvor han mente at have krav paa fremfor andre at
blive hørt. Alt hvad han i de sidste aar havde følt som et
overmægtigt tryk udøvet af Bireh-Reichenwald. Motzfeldt og
deres nærmeste kreds, samler sig i krisens løb til en følelse
af afmagt og utilbørlig tilsidesættelse. Denne følelse finder
ikke mindst sit udtryk i det sidste brev af ste december
som Sibbern skriver til Motzfeldt. Det heder her (bl. a.
ligeoverfor en bemerkning af denne om, at en militær befa
lingsmand ikke maa gaa sin vei aftenen før slaget) :
« Som politisk Mand har Du i denne Sag viist Dig at være i Din
Opfatning ligeoverfor mig af en bydende Aand, og den samme Moder, som har
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
