Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Sibbern og ministerkrisen i 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sibbern og ministerkrisen i 1861.
som er begyndt at dæmre hos ham om muligheden af atter
at komme ud af den cul de sac, hvori unionsforhandlingerne
var trængt ind ved Sveriges anmassende fordringer og ved
storthingets adresse af 23de april 1860. Paa hvilket tidspunkt
en saadan tanke først er opstaaet hos ham og hos kong
Carl vilde kanske kunne klargjøres ved en nærmere
granskning af hans korrespondance, hvortil jeg for øieblikket
savner tid. Sandsynligvis er den dog først bragt til klarhed
og modenhed efter belsutningen om hans udtrædelse i oktober
1861, idet den stadig skjærpede tvist med kollegerne i Kri
stiania har tvunget ham til en dybere reflektion over sit hele
unionelle Standpunkt og bragt ham hans forsonlighedspolitik
til klarere bevidsthed. Og det er da naturligvis herunder
ogsaa blevet mere og mere klart for ham, at en saadan poli
tik vilde være en umulighed med Birch-Reichenwald og
Motzfeldt i raadet.
Jeg antager da som sandsynligt, at kongen og Sibbern
efter dennes udtrædelse i løbet af november ogsaa har
drøftet spørgsmaalet om muligheden af revisionssagens gjen
optagelse i et beskednere omfang og i en anden aand end
den fra svensk side paatænkte. Og herunder har der da
ogsaa været bragt paa bane en mulig rekonstruktion af
regjeringen efter en eventuel udtræden navnlig af Birch
iieichenwald og Motzfeldt, hvad der kan forklare kong Carls
ovenomhandlede ytringer til Manthey. Men hvis kongen
herunder har begjæret Sibberns medvirkning, er det min
overbevisning, at han efter sin hele tænkemaade og sin op
fatning af det «konstitutionelle maskineri» har svaret, at han
som nu staaende udenfor raadet ikke har kunnet give kongen
noget raad eller tilsagn med hensyn til krisens videre udvik
ling; dette tik blive kongens egen og hans gjenværende raad
giveres sag; men naturligvis kunde sagen tænkes at komme
til at foreligge i en saadan ny og forandret skikkelse, at han
maatte tage en eventuel opfordring til en gjenindtrædelse i
statsraadet under overveielse.
Kan man nu efter alt, hvad der er passeret, med grund
bebreide Sibbern en saadan holdning antagelig i sidste halv
del af november? Jeg indser ikke, at der kunde rettes anden
bebreidelse mod ham end den, som maatte hvile paa reel
uenighed med ham i hans nye revisionsplaner. Men i saa
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
