Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Krogvig: Indhold og form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indhold og form.
Den fortæller tydelig om, hvorledes bevægelsen har øket selv
agtelsen og livsmodet, skapt selvstændighetstrang og foretag
somhet. Men Regine Normanns bok viser ogsaa, synes det
mig, at socialismen aldrig vil kunne bli religion for disse
mennesker, som den er blit det for masserne i de store byer.
Dertil er dens respekt for virkeligheten, som al rationalismes,
for svak. De folk, der lever i samfund med jorden, med
hav og skog, vet at der ogsaa maa regnes med andre reali
teter end dem, der kan uttrykkes med tal og reguleres ved
hensigtsmæssige love og bestemmelser. Socialismen kan bli
en vækker for dem, en frigjører, men den vil aldrig ’kunne
evne at omforme deres dypest personlige liv. Det er uløselig
bundet til sterkere magter til de samme hemmelighets
fulde og altid virkende kræfter, der bærer hele vor nationale
kultur.
Nordland har i vor digtning hat en besynderlig skjæbne.
Det er saa langt fra, at «nordlandsliteraturen» har bragt os
det nærmere. Den har tvertimot bevisst understreket fjern
heten og det fremmedartede. Jonas Lie «opdaget» Nordland,
og han bestemte med én gang avstanden fra de øvrige lands
dele. Han blev digter paa sin hjemlængsel, han skrev paa
sine barndomsindtryk, der blev underlig fantastiske ved at
skimtes langt borte bak aarenes dis,, og han kunde slet ikke
bli træt av at vække vor forundring over al fabellandets be
synderlighed I Knut Hamsuns «Pan», en av de største
eventyrdigtninger, vort sprog eiei% blev Nordland en egn blus
sende av lys og farver, fyldt av gjækkende lyd og snart
døvende, snart hidsende vellugt, berusende og farlig som en
østerlandsk have. Og for Andreas Haukland er det om
streiferens frie og vidtstrakte mark, de selvraadige følelsers
og de egenmægtige handlingers land utenfor civilisationens
grænsepæler.
Regine Normanns bok virker langt mindre avstikkende.
Hun fortæller om de fastboendes liv og viser os, at det leves
paa norsk jord og indenfor det norske kultursamfund. Hendes
Nordland er ingen provins, det er en landsdel, og fordi hun
har evnet at gi dens liv baade i dets eiendommelighet og i
dets nationale bundethet et levende kunstnerisk uttryk, be
tegner «Stængt» en ny og betydelig værditilførsel for vor
literatur.
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
