Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Darwin og Malthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Darwin og Malthus.
eller anden form av utryddelse av de overflødige, gaves der
ogsaa en human og civiliseret forebyggelse av overbefolkning,
nemlig enten avhold fra egteskap eller utsættelse med egteskap
(moral restraint). Men i denne form, hvori Malthus tænkte
sig begrænsningen av folkemængdens vekst, maatte haabet
om nogen stor eller hurtig fremgang i menneskenes kaar
staa for selv den dristigste idealist som utopisk.
Det forløpne hundredaars erfaring har vist, at Malthus’s
befolknings-lov vistnok indeholder et betydelig og umistelig
element av sandhet, men at den som helhet betragtet er
uholdbar. Skjønt enkelte moderne statsøkonomer er tilbøie
lige til at fremhæve den side av teorien, hvori han hadde
ret (som professor Marshall i England og professor Aschehoug
hos os), maa det siges at være utvilsomt, at Malthus’s «urok
kelige» «naturlov» ved sin ufuldstændighet har vist sig at
være yderst vildledende, og det i mere end én henseende.
Malthus antok, at folkemængden hadde en tendens til at
vokse i geometrisk forhold (1—24—8 osv.), mens nærings
midlerne i det høieste kunde vokse i aritmetisk forhold (1—2
3—4 osv.) Men især det sidste slegtleds erfaring viser, at omtrent
det stik motsatte kan finde sted (ganske vist under indflydelse
av den saakaldte «ny-malthusianisme»): næringsmidlerne kan
vokse geometrisk, mens befolkningen alene vokser aritmetisk
eller i endnu langsommere tempo. Det, som Malthus ansaa
for en menneskelivets naturlov, er i det høieste en lov for
visse historiske tidsrum l.
Malthus’s pessimistiske teori om de levende væseners
frugtbarhet en teori, som altsaa blev fremegget gjennem
reaktionen mot den franske revolutionstids sværmeriske frem
skridts-tro —, har spillet en overordentlig stor rolle i det
nittende aarhundredes kulturhistorie. Det var Malthus, som
mere end nogen anden gjorde den av de franske fysiokrater
og av Adam Smith grundlagte statsøkonomi til en trist og
«uhyggelig videnskap» (a dismal science), og til en videnskap,
som stillet sig myndig og mægtig iveien baade for sociale re
former (Malthus seiv var dog en ven av den nye fabriklov
givning) og for arbeidernes sammenslutning i fagforeninger.
1 Professor Dr. Julius Wolf: Nationalökonomie als exakte Wissenschaft
(Leipzig 1908), s. 188 ff. Jfr. Arnold Toynbee, The Industrial Revolution. New
Edition, 1908, s. 90.
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
