Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Darwin og Malthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Origin of Species, s. 40 ff.
Chr. Collin.
om der overhodet har været nogen organisk fremgang, «siden
verden blev skapt».
Jeg er tilbøielig til at tro, at dette sted hos Malthus var
et av utgangspunkterne for Darwins glimrende idé. Siden
Malthus skrev sin bok, hadde den mening vundet voksende
støtte i nyfundne kjendsgjerninger, at mennesket hadde gjort,
ikke blot fremskridt, men endog kolossale fremskridt siden
dets første optræden her paa jorden. Det var derfor let for
Darwin at se, at Malthus ialfald paa dette punkt var altfor
pessimistisk.
For det andet visste Darwin langt mere end Malthus
om, hvor langt gartnere og dyreopdrættere kan naa i utvik
lingen av en plante- eller dyre-art 1. Hvortil kom, at Darwin
fra studiet av geologien, særlig av Lyell’s banebrytende verk,
var opfyldt av tanken om jord-periodernes kolossale langvarig
het. Han gik derfor gjerne med paa Malthus’s paastand om,
at hvis der kan opnaaes noget fremskridt i planternes, dy
renes eller menneskenes verden, saa maa det være et meget
langsomt og gradvist fremskridt. La gaa, tænkte Darwin.
For mennesket, med dets kunstige utvalg, er dette en stor
hindring. Men ikke for naturen, som har kolossale tider tii
sin raadighet. Darwin fremhævet atter og atter i sit verk
om «Arternes oprindelse», at de gunstige variationer, som
gjennem kampen for tilværelsen blev utvalgt til at fortsætte
slegten, maa tænkes som yderst smaa (infinitesimal), og at
arternes fremgang har været umerkelig langsom.
Darwin gik altsaa, mener jeg, for forsigtighets skyld og
fordi han arbeidet i skyggen av Malthus’s teori, ut fra den
mindst gunstige antagelse, nemlig, at arternes fremgang til
alle tider maa ha været uhyre langsom. I den nyeste tid
har jo botanikeren Hugo de Vries søgt at bevise, at arternes
variation kan foregaa forholdsvis hurtig eller springvis, under
visse vilkaar. Dog betviles dette av Weismann.
Darwin, som var vokset op i skyggen av den engelske
reaktion mot den franske revolutionstids overspændte opti
misme, gik fremdeles med paa den pessimistiske forestilling hos
Malthus, at livet især de primitive folks liv nødvendig
vis er en voldsom kamp, og at de levende væseners frugt
barhet medfører en kolossal utryddelse eller nedhugning av
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
