Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Darwin og Malthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
(efter den russiske zoolog, professor Kessler) saa sterkt frem
hæver, tjener netop til at gjøre kappestriden mere og mere
værdi-skapende. Samfundsvidenskapens hoved-problem vilde,
efter dette syn paa livshistorien, bli dette, at finde mere og
mere økonomiske former av menneskelig kappestrid, gjen
nem høiere og høiere former av forbund i livskampen.
Et hoved-resultat av ovenstaaende undersøkelse er detter
at den biologiske videnskap (med samfundsvidenskapen som
sin fortsættelse) allerede er langt paa vei til at overvinde den
pessimistiske reaktion, som var et naturlig tilbakeslag mot
den naturrpantheistiske optimismes ensidighet. lalfald en
del av det tryk, som længe har hvilet over en meget stor
del av de mest oplyste og literære klasser, er ifærd med at
lettes. Den lave himmel eller det skytak, hvorunder de fleste
av os har levet og digtet, begynder at løfte sig. Livslæren
og samfundslæren i forening er ifærd med at lægge en varig
grundvold for en opfatning av livet, som hverken er opti
mistisk eller pessimistisk, men melioristisk (med et uttryk av
George Eliot, en moderlig sjæl blandt de store menneskeskil
drere). Allerede Voltaire uttrykte det samme standpunkt ide
berømte ord: «Hvadenten verden er god eller daarlig, la
os gjøre vort til, at den kan bli bedre.» Forestillingen om
at livet kan utvikles og forbedres, ikke blot langsomt og med
smaa skridt (som Malthus og Darwin antok), men under
gunstige vilkaar med forbausende hurtighet (som transport
midler og hygiene i nyere tid), og det fremadvendte, mot
ustanselig nyskapning rettede livssyn, i motsætning til den
reaktionære realismes passive dvælen ved sørgelige fakta,
av denne til utviklingslæren knyttede aandsretning vil et nyt
tids-klima kunne skapes, en mere illusions-fri fortsættelse av
tids-stemningen i «de store følelsers tidsalder». Det spørs
maal paatrænger sig, om den store, ungdommelige kunst
blomstring, som fulgte med det første store gjennembrud av
utviklings-tanken, atter vil kunne fornyes. Ganske vist er den
store naturpantheisme, som bidrog mægtig baade til den gamle
og den nye renæssances kunstblomstring, for alle tider, som det
synes, utbrændt ved pessimismens ætsende gift. Og for
saavidt kunde der synes at være litet haab om en fornyelse av
de to renæssancers og den græske oldtids ungdoms-glade syn
paa natur og mennesker. Ti dette livsglade syn var utvil-
366
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
