Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
Jean Calvin.
sjæls tilblivelse. Han likte ikke at tale om sig selv, og i hele
hans vidtløftige produktion findes der kun nogen ganske faa
linjer, der kan betegnes som selvbekjendelser. Nogle spredte
træk fra hans barndom og udviklingshistorie kjender vi dog,
dels fra ham selv, dels fra hans samtidige.
Jean Calvin blev født den 10de juli 1509 i Noyon i Picardie.
Om picarderne berettes der, at de er paastaaelige og ikke fri
for at være trættekjære, disputersyge, at de udmerker sig
mere ved forstand end ved vid eller fantasi, at de er kjølige
og lidet intime; nøgterne, udprægede ordensmennesker, tapre,
men kolde i sit mod l. Det er kanske ikke en tilfældighed,
at ikke bare Calvin, men ogsaa en hel række af de øvrige
franske reformatorer kommer fra Picardie (Lefévre d’Etaples,
Berquin, Gerard Roussel, Yatable, Olivetan). De har følt sig
draget mod det rationelle og fantasiforladte i protestantismen.
Calvins far var halvt jurist, halvt prest, d. v. s. han
tilhørte den kirkelige administration; han synes at ha havt
sin races egenskaber, han var strid og stiv, en lidet med
gjørlig mand, som fremfor alt holdt paa sin ret; han kom i
strid med sine kirkelige overordnede, gav sig ikke, blev tilslut
exkommuniceret og blev begravet i uindviet jord.
Da Jean Calvin var 14 aar gammel, blev han sendt paa
skole til Paris for at forberede sig til det teologiske studium;
efteråt han i kort tid hadde studeret sin latin under den frem
ragende pædagog Mathurin Cordier, hvem han altid mindedes
med taknemmelighed, blev han flyttet over til College de
Montaigu, et pragteksemplar af en pedantskole og et af de
instituter, som Rabelais i sin satire hadde et særlig godt
øie til. Her blev han indviet i alle skolastikens logiske kunst
stykker. Han udmerkede sig ved en enestaaende flid, og
den franske annalist Jacques Levasseur fortæller, at han var
mere sine læreres end sine kameraters yndling, og at de
sidste hevned sig paa ham ved at kalde ham accusativ (an
klageren).
Nu var Levasseur katolik og Calvins fiende, og hans
krønike er alt andet end paalidelig, og senere forfattere har da
ogsaa med foragt afvist denne insinuation om, at den unge
Calvin skulde ha nedladt sig til lumpent angiveri af sine
kamerater. Jeg negter dog ikke for, at jeg tror, Levasseur
1 Charles Louandre i Revue des deux Mondes 1873, juli—august.
377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
