Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jean Calvin.
og denne sjælelige proces overveielsens omsætning i
beslutning den gaar vel for sig momentant. Der var i
Calvins liv et bestemt øieblik, da han traf sin afgjørelse, da
han vendte om og slog ind paa en ny vei, som han senere
aldrig forlod. Det forekommer mig ganske naturlig, at hans
erindring, naar den dvæled ved omvendelsen, særlig maatte
fæste sig ved dette øieblik ; og da han paa det tidspunkt, da
han nedskrev sine antydninger, allerede var helt indlevet i
forestillingen om den uendelige Guds almægtige allesteds
nærværelse, kunde han ikke være i tvil om, at den vigtige
afgjørelse ikke skyldtes ham selv, men at den kom ovenfra
som «en pludselig lysstraale», der med én gang spredte det
menneskelige mørke i hans sjæl.
Dette er imidlertid altsammen usikkert og i det høieste
sandsynligt; derimod er der fra hans omvendelses fuldbyrdelse,
eller ialfald fra det øieblik, tilfældigheden førte ham til Genf,
hvis historie i en aarrække derefter blev hans historie, fuldt
op af autentiske dokumenter, som sætter os istand til at følge
hans skjæbne fra dag til dag. Fra disse dokumenter falder
der et grelt lys over en karakter, som i typisk udprægethed
neppe finder mange sidestykker i hele verdenshistorien.
De mest iøinefaldende træk i hans aandsfysiognomi er
hans übetvingelige vilje og hans gjennemtrængende forstand.
Han havde en vilje, som kunde flytte bjerge. Alle, som
kom i hans nærhed, bøied sig for denne magt, og Gud
hjælpe den, som gjorde modstand, han var paa forhaand
dømt til at knuses i sammenstødet. Da den 20 aar ældre
(iuillaume Farel, en lidenskabelig og fremfusende mand, som
hidtil hadde havt ledelsen i den genfiske reformbevægelse,
første gang mødte Calvin, blev han med én gang overvældet
af den kraft, som udgik fra hans personlighed; han saa øie
blikkelig, at han var den mand, Genf trængte, og opgav her
efter enhver tanke paa at ha egne meninger, bøied sig
ydmygt under den sterkere og blev hans lydige tjener til sin
død. Paa en lignende maade gik det med Coraud, Viret,
Beza og alle hans andre medarbeidere. Mænd som Caroli,
Gruet, Bolsec, Castellio, Servet derimod, der tillod sig at ha
andre meninger end Calvin, de stranded allesammen paa denne
viljeklippe og endte sit liv i landflygtighed eller paa baalet.
Da hans hustru efter ni aars egteskab laa paa sit dødsleie,
383
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
