Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
giøse mennesker, som ikke er synderlig kjærlige. Sagen er
vel den, at man med enkelte moderne religionspsykologer
blir nødt til at anta, at religiøsitet beror paa et bestemt
anlæg, paa en særegen evne i menneskesjælen; – naar denne
evne optræder i fremtrædende grad, faar vi «den religiøse
begavelse», det religiøse talent eller det religiøse geni. Jeg
gjør ikke krav paa at kunne gi nogen udtømmende defini
tion af den religiøse begavelse, men for mit nærværende
brug vil det maaske være tilstrækkelig at bestemme den som
fremtrædende behov og evne til forvisning om og lydig
hed mod et oversanseligt væsen, hvis magt og visdom over
gaar al menneskelig begribelse. Et sligt behov og en slig
evne hadde Calvin i en sjelden grad. Kan Instltutio betegnes
som en eneste logisk slutningsrække, saa er derimod forud
sætningen, det, som ligger forud for bevisførelsen
hos Calvin ikke gjenstand for ræsonnement. Erkjendel
sen af Guds tilværelse og uendelighed kommer ikke til os
gjennem tanke, den er en umiddelbar, übetinget og mystisk
forvisning om en alt andet overskyggende kjendsgjer
ning. Og ikke mindre übetinget og mystisk er hans sikre
overbevisning om, at Gud selv har talt til menneskene i
bibelen. Der er væsensforskjel mellem alle andre bøger
og bogen; det afgrundsdyb, som der er mellem menneske
ord og Guds ord.
Dette er grundlaget i Calvin, det, hvorpaa alt andet
hviler; det er kanske mindre frodigt end hos Luther, men
sikkert ligesaa klippefast, ligesaa uangribeligt, ligesaa util
gjængeligt for tanke og tvil. Med andre ord, den religiøse
begavelse er hans herskende evne, som underlægger sig
hele hans væsen ; hans vidunderlige vilje og hans glimrende
forstand er den religiøse idés tjenere; alt hvad han tænker,
og alt hvad han vil, alt hvad han river ned, og alt hvad
han opbygger, det sker altsammen ud fra hans gudsfor
hold ; han kjender absolut ingen anden hensigt, hverken for
staten eller kirken eller det enkelte individ, end Guds ære.
Den religiøse begavelse er en særskilt evne; men deraf
følger naturligvis ikke, at den er en uafhængig evne; uaf
hængige evner eksisterer vel overhovedet ikke i menneske
sjælen, som ikke er andet end et samspil af vekselvirkninger.
Det er derfor ganske naturlig, at den form, Calvins reli-
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
