Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jean Calvin.
tror jeg er sandhed, Calvin selv har ialfald til enhver tid
følt sig forvisset om, at saa var det.
Og hertil kommer, at var Calvin übønhørlig mod andre,
saa var han ikke mindre übønhørlig i sine krav til sig selv.
Hans etiske anlæg var ligesaa udpræget som de religiøse;
disse anlæg behøver jo ingenlunde at gaa sammen, der er
mange udprægede etikere, som ikke er religiøse og omvendt.
Men hos Calvin var lidenskab for pligten parret med hans
lidenskab for troen. Ligefra sin barndom af synes han at
ha været et udpræget pligtmenneske, og hans moralske an
læg fik rigelig næring i modsætningen til den verden, han
leved i. Renæssancens Frankrige var ikke noget kloster;
liderligheden hos Brantöme og üblufærdigheden i Margrete
af Navarras Heptaemeron gir os indblik i seder, som maatte
vække en mand med Calvins egenskaber til heftig reaktion
og til asketisk selvtugt. Katolske modstandere har rigtignok
ogsaa i denne henseende søgt at kaste stænk paa hans per
sonlighed, har beskyldt ham baade for fraadseri og hor;
men det var ren bagtalelse, grebet ud af luften, historien har
for længe siden renset ham, og selv ikke den mest fanatiske
katolik vil i vore dage gjentage disse beskyldninger.
Ligesaa meget som Calvin haded uorden i tanke og
seder, ligesaameget haded han den i det borgerlige samfund.
Anarki var dødsfienden, han var et ordnende, et organisa
torisk geni af første rang. Denne mand, som saa übe
tinget hadde bøiet sit liv under himmelens vilje, var ingen
lunde blind for den verden, han leved i. Han hadde en
udpræget virkelighedssans og en forbausende menneskekund
skab; i hans prækener er der fuldt op af vidnesbyrd om,
hvorledes han gjennemskuer sine tilhørere og véd at ramme
dem paa de ømmeste punkter. Han ser altid tingene, saa
ledes som de er, lar sig ikke skuffe af illusioner eller forhaab
ninger; overtaler sig aldrig til at tro det, som han kunde
ønske. Han har alle en stor politikers og lovgivers egen
skaber, en vilje, som ikke bøier sig, undtagen naar det er
absolut nødvendigt, en sjelden evne til mundtlig og skriftlig
fremstilling; uryggelig sikkerhed til altid at fastholde maalet,
aldrig svigtende frygtløshed i at vove midlerne. Ordet oppor
tunister var dengang endnu ikke opfundet; men racen eksi
sterte naturligvis, Calvin kaldte dem nicodemiter og haded
393
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
