Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
ham, ja end ikke, at en modstander kunde ha hæderlige
motiver. Modsigelse kunde gjøre ham rasende, og han over
faldt ofte sine modstandere med en flom af skjældsord og
personlige invektiver, som forskrækked hans omgivelser. Han,
som med sin suveræne vilje underlagde sig sine omgivelser,
sin legemlige skrøbelighed, sine vaner og tilbøieligheder, ja
sin medfødte frygtagtighed, han var ikke mand for at be
herske sit sinne. Selv Beza kan ikke ganske frikjende ham
for denne svaghed, som rimeligvis hovedsagelig hadde sin
grund i legemlige dispositioner og som ialfald ikke var istand
til at overskygge den moralske storhed, som alle bøied sig for.
Alene vilde dog ikke hans moralske egenskaber ha vauet
tilstrækkelig til at forklare hans enestaaende magtstilling. Men
hertil kommer hans overlegne dygtighed. Hans klare og
energiske forstand gjorde det ikke bare muligt for ham at
bygge en uangribelig syllogisme; men han eied ogsaa de egen
skaber, som satte ham istand til at omsætte syllogismer i
virkelighed. Han var en lovgiver og organisator, som kan
sammenlignes med verdenshistoriens største. Hans kirkelige
og borgerlige forordninger, saavelsom hans love for akademiet
er ganske vist ikke slige, at man faar lyst til at leve under
dem; men man kan ikke negte dem sin beundring. Det er
et i alle enkeltheder gjennemtænkt sindrigt maskineri, hvor
alle hjul griber ind i hverandre med aldrig svigtende nøiag
tighed, og hvor det hele samler sig til at drive det store hjul,
som aldrig et øieblik er ude af Calvins tanke; kirke, stat,
skole er for ham organer til Guds forherligelse. Trods megen
doktrinarisme var Calvins love dog saare langt fra at være
papirlove, han kjendte menneskene og vidste, hvad der var
gjennemførligt. Hans lovverk viste sig ogsaa funktionsdygtigt
for lange tider.
Vi ser nu, hvorledes alle egenskaber hos denne merkelige
mand samler sig til en sjelden helhed, til en næsten uhyggelig
harmoni; alle hans evner er stemt til samspil i én stor sags
tjeneste. Hans klippefaste tro er det dybe grundlag, som
ligger under al hans gjerning og bestemmer maalet; hans
urokkelige vilje sætter ham istand til hvileløst at forfølge det;
hans gjennemtrængende forstand klarlægger det, hans moralske
høihed adler det, hans politiske geni virkeliggjør det. Hans
gjerning blev en religiøs, kirkelig og politisk verdensindsats,
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
