Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bjerknes: Om den videnskabelige luftseilas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Bjerknes.
I dette internationale arbeide er det, at Norsk Luftseilas
forening efter det foreliggende lovutkast skal delta. Jeg
tør paa forhaand forsikre at Norges deltagelse her vil hilses
hjertelig velkommen. I meteorologisk henseende har vort
land faat en ærefuld forpoststilling i forhold til det øvrige
Europa, der gjør observationerne herfra særskilt værdifulde.
Hertil kommer at Norge i meteorologien fra gammel tid av
har et anseet navn, saa at man herfra venter godt arbeide.
Men paa den anden side maa man heller ikke lukke øinene
for at luftseilas fra Norge, enten man tænker paa den praktiske
eller den videnskabelige, ogsaa frembyder særlige vanskelig
heter, der er større end i de store sletteland. For det første kan
en ballon fra os let drive tilsjøs, og forutberegningen av dens
drift efter vindforholdene vil i et fjeldland som vort være
meget vanskeligere end paa sletteland. De talrike ballon- og
drageopstigninger fra Bodensjøen har vist at man maa være
forberedt paa alle slags overraskelser saasnart man naar op
i høide med fjeldkammene, ikke bare de nærmeste men og
saa de fjernere. Videre vil Norge med sine utstrakte skoger
ikke fremby saa mange gunstige landingspladser som de
mellemeuropæiske land, og om man skal sende op registrer
balloner, saa vil uundgaaelig procenten av tapte instrumenter
bli betydelig større end i de ileste andre europæiske land.
Hvordan Norsk Luftseilasforening vil komme til at ar
beide, vil naturligvis i første række komme til at avhænge
av pengemidlerne. Men jeg kan gaa ut fra at det første
maal for dens bestræbelser vil være anskaffelsen av en sed
vanlig ballon, tilstrækkelig stor til at kunne bære ialfald
to personer. Den sedvanlige ballon er endnu den mest an
vendte farkost for luftreiser. Anvendt som ballon captif er
den fremdeles den i militær henseende betydningsfuldeste luft
seiler. Og endelig er det paa den sedvanlige ballon at de
militære luftskibe, der nu begynder at træde i forgrunden, er
bygget, nemlig de styrbare balloner som Zeppelins,
Parcevals, Gross’s. I teknisk henseende er uten tvil det paa
drageprincipet byggede aeroplan interessantere, og i en
fjernere fremtid vil sikkert det bli det vigtigste, naar det
gjælder transport gjennem luften. Men naar det gjælder
militært bruk, har det den feil at det ikke kan gjøre holdt,
og det egner sig heller ikke til videnskabelig luftseilas, der
408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
