Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bjerknes: Om den videnskabelige luftseilas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Bjerknes.
luftskibe skal stige op. Inden en time kan man da over
levere luftskibets fører et kart over vindforholdene i alle
høider indtil 2000 meter og indenfor en cirkel med 70 kilo
meters radius eller mere.
Hos os vil det være uforsvarlig at foreta nogen op
stigning uten i det mindste paa selve opstigningsstedet at
foreta en saadan rekognoscering av luftbevægelserne. Og
det kan trygt forutsiges at en saadan rekognoscering ofte vil
føre til overraskende resultater. Jeg antar at de fleste vilde
regne en sommerdag med solgangsvind fra syd som meget
heldig for opstigning her i Kristiania. Men den kan byde
paa overraskelser. Allerede i forholdsvis smaa høider vil man
netop paa saadanne dage risikere at finde vind der vilde
drive ballonen ret tilsjøs, og hvilke overraskelser man kan
opleve i 3—4000 meters høide, saasnart man er kommet
over virkningen av den norske fjeldryg, er umulig at forutsi.
Om saaledes pilotballonerne er av stor praktisk betydning
ved den enkelte opstigning av større luftseilere, saa har de
ikke mindre betydning i videnskabelig henseende, forsaavidt
de sendes op samtidig fra et stort antal stationer. De er det
eneste middel som kan skaffe os et fuldstændig indblik i de
atmosfæriske bevægelser i alle høider. De opsendes nu i
stigende antal paa de internationale dage. Paa den nylig av
holdte kongres for videnskabelig luftseilas i Monaco blev
det specielt vedtat ved juliterminen i de kommende aar at
sende op pilotballoner tre gange daglig saa nøiagtig samtidig
som mulig. I dette arbeide haaber jeg at Norsk Luftseilas
forening vil delta. Det er ogsaa det billigste arbeide av
denne art. Driftsutgifterne kan sættes til omtrent tre kroner
pr pilotbailon. Den eneste store anskaffelse er theodoliten,
der koster omtrent 300 mark. Om man her i Norge kunde
gjennemføre at sende op samtidig et stort antal balloner fra
stationer fordelte over det hele land, saa vilde det ikke alene
ha den største videnskabelige betydning som led i de inter
nationale undersøkelser. Men det vilde samtidig være det
vigtigste arbeide som kunde utføres til orientation angaaende
betingelserne for luftseilas i vort land.
Naar det gjælder Norsk Luftseilasforenings deltagelse i
de internationale meteorologiske undersøkelser, saa tror jeg
410
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
