Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Skolegang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolegang.
Eller skulde det ikke snarere være nogle obscure, tyske
skolebøger i historie og geografi, der er blevet oversat og
efterlignede saamange gange heroppe i Norden, saa det efter
haanden er blevet fast tradition, at dette og dette og dette
og dette hører med til almindelig dannelse. (Glem ikke Baffins
bugten, og husk, at kongelys er maskeblomstrede !) Og saa dertil
en mathematisk professor, der holder det for aldeles nødven
digt, at disse mathematikens metafysiske grundtheorier om
faktorernes orden og andet lignende skal begribes af de tolv
aarige før de fjortenaarige kan løse en ligning og den sexten
aarige kan bruge en logaritmetabel.
Det skulde være en stor spas, engang at faa historisk
rede paa, hvor disse almindelige skolekundskaber stammer
fra. Og naar man har faaet det at vide, saa at undersøge,
hvormange af dem man behøver at beholde, nu da man kan
faa alt at vide af at slaa efter i et lexikon.
Men man skal lære og man skal kunne sine ting, siger
skolemanden. Men ogsaa her spøger der en lystig tvivl om
kring, om dette at lære (i skolemandens forstand) ikke nøj
agtig er det samme som at glemme. Det er nemlig paafal
dende, naar man tænker sig om, og vil mindes de ting, man
rigtig har lært og lært, dengang man gik i skole i historie
og geografi og gloser og grammatik og religion og meget
andet saa er det netop alle de ting, man totalt har glemt,
medens man husker talrige ting som er kommet til ens be
vidsthed paa ganske andre, i reglen meget lettere maader.
En herlig historie er nylig passeret med en hollandsk pæda
gog, der udviklede for en kreds af dannede og lærde folk,
hvorledes han f. ex. i spørgsmaalet om Rhinens billoder
nøjedes med at lade eleven erkyndige sig om disse ved at
søge dem op paa et kort og saaledes lejlighedsvis blive be
kendt med dem. «Nei! det var ikke nok! De skulde lære
dem; man skal kunne dem,» blev der indvendt. «Meget
vel!» svarede pædagogen: «maa jeg saa tillade mig at exami
nere de herrer i Rhinens bifloder?» «Ih Gudbevares nej!
Dem har vi glemt for længe siden.»
Saa er det altsaa ikke fuldt saa truende en magt, disse
samfundets krav, som man har at kæmpemed. Ja, jeg er
tilbøjelig til at tro, at det første, der vil ske i skolevæsenets
431
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
