Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Hvad er kunsten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad er kunsten?
uægte, som det er let for et dyr med ufordærvet lugtesans
blandt tusen spor i skogen eller paa marken at finde det
ene rette.»
Dette strider mot al erfaring. Det strider ogsaa mot den
følelsernes (og kunstens) evolution som Tolstoy seiv god
kjender. Denne paastand tat for fuldt alvor vilde være at
utlevere kunsten til den raa mængde.
Ogsaa kunsten har sit allerhelligste, som den har sin
forgaard. Og der gaar en strøm av kraft fra helligdommen
til forgaarden: ind og ut og ut og ind.
Og allikevel, Tolstoys paradokse paastand har en større
kjærne av sandhet, end vi kanske straks føler.
Det viser det sidste aarhundreds kunsthistorie. Mere
end alt Millet. Jeg har fremstillet Millets kunst for norske
og danske bønder, for mange som aldrig hadde hørt hans
navn. Og Millet har umiddelbart grepet dem ved sin enkle
menneskelige kunst.
Mens det store overforfinede samfund, som nu er saa
stolt av hans navn, forstøtte ham ilive, i den stakkars
fattige akssamlerskes flittige haand saa Millets samtid en
knytnæve mot det moderne samfund.
Der er mere sandhet og fremfor alt mere værdi i Tolstoys
paradoks, end i en anden paastand som vi alle kjender:
Kunsten er ikke andet end en gourmandise for de raffinerte,
en lækkerbisken for de overforfinede at ligne med Strass
burger gaaseleverpostei, eller østers fra Limfjorden, eller
ægte russisk kaviar.
Skulde dette være det sidste ord om kunsten, med hvad
ret stiller kunsten da krav til staten og til samfundet, med
hvad ret skatlægger den saa det store arbeidende folk, som
aldrig kan naa til dette overraffinement av kunstnerisk fuld
kommenhet.
Skal kunsten hævde sin ret i de moderne demokratiske
samfund som f. eks. i vort maa det først og fremst
være som folkelig kunst, som folkets kunst, for hjemmene og
for livet. Og her kan en god ærlig malerkost i en dygtig
haandværkers haand trøstig ta op kappestriden med den
høiere kunst og digtning.
Kunsten skal høi eller lav være med at øke men
neskeværdet: øke livsmodet, livskraften, og arbeidsglæden.
449
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
