Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Nationaltheatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
et delvis grundlæggende arbeide især i indstuderingen av Ibsens
og Bjørnsons verker. Mindes bør det forøvrig, at baade
Nationaltheatret og theatret paa Bankpladsen skylder over
ordentlig meget til den nationale scene i Bergen, som i
tiden fra 1850 til 1863, og atter igjen fra 1876 og til nutiden
har været en forbausende frodig planteskole for norsk skue
spilkunst, et tegn blandt flere paa, at Bergen ikke for
intet i aarhundreder hadde været Norges og i en kortere tid
kanhænde hele Nordens mest europæiske by og av den
grund av alle Norges byer hadde opsamlet den rikeste og
dypeste kulturmuld. Det var for en væsentlig del ved hjælp
av bergensk-fødte skuespillere, og ved hjælp av de to store
dramatiske digtere, som begge fik sin grundlæggende scene
tekniske utdannelse i Bergen, at det i 1863 lyktes den norske
scenekunst fuldstændig at erobre Christiania theater paa
Bankpladsen fra de danske skuespillere; disse sidste hadde
ganske behersket Norges hoved-scene i tiden fra 1837 til
1850, forøvrig med den overlegne dygtighets ret.
Det kan være værdt at erindre, at dette Christiania theater
paa Bankpladsen, hvor ikke mindst kappestriden med høit
begavede danske skuespillere i nordmændenes paasyn maatte
egge sceniske begavelser som Johannes Brun, Laura Gun
dersen, Lucie Wolf og Sofie Parelius til at gjøre sit yderste,
dette i rent ydre forstand tarvelige theater blev i sin tid,
saavidt jeg erindrer, i 1880-aarene, av en theaterkyndig
fremmed, dr. Edvard Brandes, betegnet som kanske den
ypperste skueplads i verden næst efter, og stundom ved siden
av, Théatre francais i Paris.
Jeg hadde selv i begyndelsen av 1880-aarene rikelig an
ledning til at sammenligne disse to theatre, og mit ganske
vist ungdommelige indtryk gik i samme retning som den
erfarne danske dramaturgs.
I begyndelsen av 1880-aarene stod Théåtre francais, «Mo
liére’s hns», som det ofte av franskmændene kaldes, endnu
trods Sarah Bernhardts nttræden paa sit høidepunkt,
især i Moliére’s og Alfred de Mussets lystspil; med uforglem
melige skuespillere som Got, den ældre Coquelin, Delaunay
(som endnu i 1882, trods sine 56 aar, spilte Mussets elsker
roller som en fyrig og fremfusende yngling), og med damer
452
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
