Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Folkestyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Kont.
Vi normænd skulde være særs forberedt til at aner
kjende denne loven, nåar den viser virkningerne sine i
samtiden. For det er netop i norsk historie loven er blit
eftervist klarere og stærkere end kanske nogen anden steds.
Jeg mener naturligvis Ernst Sars’s «Udsigt».
Før var det adel og kongedømme, som laget sig om fra
framgangsmagter til mein-spærrer for utviklingen. Nu er det
stortinget.
Baade paa 17de mai og i andre festlige stunder har det
været talt mange stolte ord om stortingets ærerike gjerning,
baade i hævdelsen av vor nationale selvstændighet og i gjen
nemførelsen av demokratiske samfundstanker. Og en kan
ikke let sætte for høit det som stortinget saaledes har utrettet.
Det har mer end én gang git det høieste uttryk for norsk
national vilje, ofte klarere og stærkere end viljen levde i selve
folket; det har gaat i brodden for politiske folkekrav og sat
ut i livet institutioner av gjennemgripende betydning for vor
politiske opdragelse.
Men skogens stolteste træ visner. Ingen tør længer staa
frem og sige, at vi i stortinget finder vore beste og høieste
statstanker, —at stortinget er vort naturlige aristokrati. Det
har havt sin straalende glanstid; nu begynder det at skygge
for den nye vækst som skyter fram utenfor, den som det
engang har værnet, men som nu maa sprænge formynder
skapet.
Den dypeste grundsætning i revolutionen av 1814 var
den udelelige og uavhændelige folkesuverænitet. Hadde ikke
den ungdommen som da med friskt vaagemod reiste sig imot
kongemagten og hele det europæiske bakstrævet, været fyldt
av troen paa det som siden er blit kaldt «folkets husbonds
ret», saa kunde den aldrig ha været djærv nok til at bryte
saa radikalt med al god gammel norsk tradition.
Stortinget har trutt holdt fram i den leien som dengang
blev staket op. Det knækket kongemagten, og det satte folke
styre istedenfor kgl. embedsstyre i kommunerne, i skolen, i
retsvæsenet, paa det ene omraadet efter det andre. I striden
mot kongedømmet galdt det om at «samle al magt i denne
sal»; men under striden har det forklarlig nok efter
hvert gaat i glemme, at stortingsmagten var ikke det første
og ikke det endelige formaal. Det er folkets husbondsret
470
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
