Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove C. L. Vangensten: Edmondo de Amicis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edmondo De Amicis.
mere fremtrædende, fordi han ofte opholder sig ved det
uvæsentlige med lige stor udførlighed som ved det vigtigere.
Til gjengiæld saa har han meget humør og fortæller gierne
med en tør, humoristisk sans for det muntre og komiske i
livet, uden egentlig at være vittig.
Hele hans digtning viser paavirkning fra Zola, hvem han
satte lige høit som menneske og digter, en paavirkning
der vilde være iøinefaldende nok, selv om han ikke i to
essays (i Ricordi di Parigi, 1879 og Ritratti letterari, 1882) selv
havde udtalt sin mest uforbeholdne beundring for mesterens
arbeidsmaade, netop saadan som vi gjenfinder den hos ham
selv. Til overflod lader han Zola, hvem han har besøgt, ved
afskeden sige: «Vous neme croyez pas un bandit, n’est-ce
pas?» Hvortil han selv svarer: «Det vilde ikke være heldigt
for mig, dertil lever jeg for meget i Deres selskab.»
Naar han rører ved de ømme strenge, løber sentimen
taliteten let af med ham. En sentimentalitet der igrunden
er den italienske karakter ganske fremmed, men som over
alt hos De Amicis stikker hovedet frem, støder, og vansirer
hans digtning. De Amicis selv er en helt igiennem sensibel
natur med et sterkt udviklet følelsesliv, og dette blotlægger
han uforbeholdent for sine læsere; særlig blir dette paafal
dende efter den yngste søns død (han begik selvmord).
Siden er han en af sorgen merket mand, og i hvad han
senere har skrevet, kredser hans tanker stadig om denne
triste begivenhed, og han kan ikke længer som før opret
holde sit lyse, freidige livssyn.
De Amicis var en af de første moderne italienere der
reiste for at lære. Bekjendte er hans reisebeskrivelser, hvoraf
de fleste er oversat til dansk (Marocco, Spagna, Olanda,
Costantinopoli, Ricordi di Londra, Ricordi di Parigi). I
disse lader han indtrykkene virke rent umiddelbart paa sig,
uden at han engang forsøger at leve sig sammen med det
folk han besøger. Han er ogsaa her overalt en skarp
endog meget skarp iagttager, men ser hele tiden med den
frem m ed es øine.
Til forstaaelse af De Amicis’ udvikling har vi den bed
ste biografi i hans egne værker. Først soldat, saa soldat og
forfatter, derpaa bare forfatter, endelig forfatter og socialist.
Alt som 13 aars gut giorde han et ærligt forsøg paa at flygte
503
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
