Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Ibsen og nationalromantiken. Ibsens efterlatte skrifter - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af en Higen uopnaaet,
Uopnaaelig maaskee ! -
(Av «Høstaftenen» 1849)
Fredrik Paasche.
maer fra femti-aarene; men digtene gjør svaret sikrere. Han
saa en længsel ut over dagliglivets trange kaar, en længsel
mot et rikt sind, som kunde løfte ham over hverdagens graa
het og ind i en aandsverden, hvor skjønnet og kjærlighet
raadet i salig, mystisk forening. Og denne længsel gik ind i
hans digtning. Eline i «Fru Inger» bærer paa «en anende,
gådefuld længsel efter dig, du eneste, efter dig, som en
gang skulde komme for at forklare mig al livets herlighed».
Olaf i «Olaf Liljekrans» har følt den samme længsel. -Alfhild
utløser den, straks han ser hende: «Jeg så dig ind i øjet
himmel og jord, alverdens dejlighed var i dit øje!»
Og nu gjenfinder vi denne længsel efter alverdens dei
lighet, samlet i den ene, i Ibsens ungdomsdigte. Ikke én
gang, men mange, taler han om sine «Drømmes Aandebrud».
Digtene viser, at han har havt en følelse av «själenas übotliga
ensamhet»:
Ak, men ingen jordisk Kvinde
Er hun, som jeg kalder min;
Kuns et Drømmesyn fremstaaet
Men han har ønsket det anderledes, og han har lagt sine
fantasier ind i de vidunderlig skjønne samtaler mellem de
unge elskende i «Fru Inger» og «Olaf Liljekrans». Der raa
der de store følelser, de som har hjælp for hvert savn og
frelse for hver brist. Ungdomsdigtene viser, hvordan læng
selen efter en slik kjærlighet har sunget i Ibsen. Den var
blandt det første av hans eget, som brøt frem i hans kunst.
Og den levet endnu i hans sidste arbeide. Der klinger del
som et angstrop ved tanken paa ungdommens aldrig bøn
hørte lykkekrav : «Jeg, som stilled det døde lérbilled over
livets, over kjærlighedens lykke!» «Aandebruden» blev
Eline og Alfhild, og tilslut Irene.
Endnu et personlig træk finder man ofte igjen i Ibsens
ungdomsdigte: trangen til sandhet. Og den kommer frem
som spredte oprørsforsøk mot nationalromantikens hele tanke
gang. Karakteristisk er digtet «Gutten i Blaabærmyren» (1851).
En sværmende poet lager sommervers ved synet av et barn,
som gaar indefter myren: sødladne vers om «en smilende
518
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
