Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Sverdrup: «Maal og minne»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jakob Sverdrup.
om «det mytiske tænkesæt» slutter Moltke Moe sig kun del
vis til den etnologiske skole med Tylor og Lang i
spidsen —, som betragter eventyret i sin helhet som utslag
av en fællesmenneskelig primitiv aandstilstand, likesom han
heller ikke helt kan anerkjende den nordiske (eller histo
risk-geografiske) skole med Kaarle Krohn og Olrik i spid
sen —, som særlig hævder en historisk-geografisk betragtning,
ser paa hvorledes eventyret har vandret fra folk til folk og
har vokset sig frem gjennem tiderne. I motsætning til disse
skoler hævder Moltke Moe, at der maa skarpt skjelnes
mellem de færdige eventyr og myter paa den ene side, og
paa den anden side de episke enkeltforestillinger og enkelt
motiver, hvorav den færdige folkedigtning er bygget op.
Derfor er det ikke nok med en historisk-geografisk under
søkelse, men der maa ogsaa en psykologisk analyse til for
at trænge ind til de oprindelige episke enkelttræk, til «digt
røtterne», der er utslag av en fællesmenneskelig primitiv
aandstilstand, og som derfor godt kan være opstaat uavhæn
gig av hinanden paa forskjellige steder. Det er klart at
denne teori i ikke saa liten grad maa komme til at modi
ficere den nordiske skoles vandringsteori, som ikke vil ind
rømme muligheten av dobbelttilfælde. Den samme viden
skabelige fremgangsmaate, den samme opløsning av over
leveringen i de mytiske enkeltdrag anvender Magnus Olsen i
sin undersøkelse og paavisning av de naturmytiske fore
stillinger og den agrariske kultus som ligger til grund for
Skirnismal. Og paa samme maate søker Knut Liestøl at
utskille de enkelte episke drag og bestemme deres oprin
delse og egthed for at kunne gjøre rede for forholdet
mellem de engelske og nordiske redaktioner av en og samme
vise om «dei tvo systar». Det ser derfor ut til at «Maal og
minne» vil bli organ for en ny retning i den folkloristiske
videnskap, og det vil kun gi tidsskriftet øket værdi. Dets to
første artikler er betydningsfulde bidrag til vor tids folke
minde- og eddaforskning.
Det andet var fremstillingen. Der er i vor tid en sterk
tendens til at popularisere, efter min mening for sterk.
«Maal og minne» gjør krav paa at være et videnskabelig
tidsskrift; men samtidig «skal artiklerne være almenfatte
lige og læselige». Men disse to krav er ikke altid saa lette
530
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
