Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En av verdenshistoriens gaader.
kaar og sit «moralklima». Men naar man erindrer, at Ibsen
i sin forholdsvis puritanske periode (da han skrev «Brand»)
nærmest var paavirket av den danske Søren Kierkegaard og
to av dennes ypperste norske elever, Gustaf Adolph Lam
mers og Christopher Bruun, da maa man vel sige, at Dan
mark, som har fostret den store asketiske forkynder, Søren
Kierkegaard, har likesaa stor del i dette «armodsmerke» som
Norge. Og naar man endvidere erindrer, at Jbsen tidlig
lærte at beundre selvofringens ideal hos Schiller, og at det
store tyske kulturland i selve det nittende aarhundrede har
frembragt repræsentanter for det asketiske livssyn som Arthur
Schopenhauer og Bichard Wagner (i «Parsifal»), og at asket
isme og puritanisme har hørt til de epokegjørende bevægelser
netop hos de største kulturfolk, da vil man alene ut fra en
utpræget mangel paa historisk overblik kunne betegne det
asketiske element i Henrik Ibsens digtning for et nationalt
armodsmerke.
Ogsaa i Bjørnstjerne Bjørnsons, som i saa mange andre
store digteres liv, har der været en tid, da han i særlig
heftig grad grepes av kampstemning overfor et av de store
samfundsonder, den dobbelte kjønsmoral, og ut fra denne
stemning digtet et av sine mægtigste digterverker, «Det flager
i byen og paa havnen», og glimrende skuespil som «Kongen»,
«Det ny system» og «En hanske», foruten «Over ævne»,
som tilhører den samme vældige kamptid i Bjørnsons liv.
Men intet viser bedre denne digters usedvanlige harmoniske
natur og sky for alle former av blind fanatisme, end at han
selv i dette tidsrum ikke følte sig draget til nogen mørk
og livssky eller legemsfiendtlig asketisme. Især i «Det Hager»
er den etiske kampstemning forenet med det mest sprud
lende humør og den gladeste latter.
Det mere eller mindre puritanske element i saa mange
av de store digteres og billedkunstneres verker, likefra Odys
séen (som efter en genial-ekscentrisk engelsk forfatter maa
være skrevet av en dame!) og de græske tragikere til Ibsen
og Tolstoi, dette puritanske drag faar maaske sin rette
historiske belysning, naar vi ser det som de store kunstner
naturers ofte altfor voldsomme og lidenskabelige utryk
ning til kamp mot samfundets sygdomme.
Der er to stadig tilbakevendende fænomener i verdens-
535
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
