Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Den svenske storstreik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den svenske storstreik.
og arbeiderne frafaldt paa et par punkter sine krav, og gik
paa enkelte punkter ind paa en lønsreduktion; men menin
gerne blev dog fremdeles saa motstridende at forhandlin
gerne blev avbrutt og streik utbrøt. Statens forliksmænd 1
skred nu ind, og forhandlingerne blev gjenoptat, men uten
resultat. Imidlertid hadde arbeidsgiverforeningen som svar
paa de enkelte lokale streiker allerede 24. mai erklæret lock
out inden «herrkonfektionen en gros». Den 5. juli blev lock
outen utvidet til detaljkonfektionen og træmasseindustrien,
og den 12. juli til vei og vandbygningerne. Da arbeidsgiver
foreningen nu truet med generallockout, fremla statens for
liksmænd 24. juli forslag til en fællesoverenskomst for samt
lige konflikter. Hverken arbeidere eller arbeidsgivere fandt
at kunne akceptere forslagene i deres helhed, og den 26. juli
blev arbeidet avstængt ogsaa i sagbruksindustrien og tekstil
industrien.
Naar disse mindre lønningsspørsmaal blev valgt som
krigsaarsak, var grunden delvis den at de bestemmelser man
her ikke kunde komme til enighed om, skulde tjene som ut
gångspunkter for fremtidige riksavtaler inden de respektive
industrigrene. Men hovedaarsaken var de dypereliggende
motsætningsforhold og en følelse blandt arbeiderne av at gav
de nu efter, opgav de sin tidligere vundne medbestemmelses
ret i spørsmaalet om arbeidskaar
Blandt arbeidsgiverne var stemningen for et storopgjør
overveiende. De vilde lære arbeiderne «hut» og binde dem
sterkest mulig ved langsigtige kontrakter. Den 2. august blev
arbeiderne stængt ute ved jernverkerne; og alt i alt skulde
nu 80 000 mand været rammet av lockouten; herav fragaar
dog et betydeligt antal uorganiserede arbeidere som fik be
holde sine pladser.
Her var nu etableret en helt ny situation. For første
gang i den svenske arbejderbevægelses historie var fagorgani
sationen den angrepne; og arbeidsgiverne hadde selv valgt
tid og maate for sit angrep. Landssekretariatets medlemmer
har, som omtalt, hat øie for at med bedrede konjunkturer
1 Ved lov av 31. december 1906 er Sverige blit inddelt i en række ar
beidsdistrikter, og der er inden hvert distrikt opnævnt en «förlikningsman»,
som har at mægle i arbeidstvister som han bedst kan. Nogen tvungen mæg
ling findes dog ikke.
553
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
