Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af kirkepolitikens historie. Ole Irgens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 De nye redaktører var Blom og Klaveness.
Af kirkepolitikens historie.
en vis grad af selvstyrelse, men det maa være en øverste
ledelse og sidste afgiørelse, og man maa ikke give dem en
saadan stilling, at de kan paaberaabe sig, at de staar paa sin
rette grund ligeoverfor stortinget, der ikke staar paa sin rette
grund.» Sverdrup var ganske klar over, hvorhen «reformbe
vægelsen» konsekvent vilde føre: «De katholske og hierarchiske
tendenser ere sterke og udbredte og ville blive fastholdte i al
den haardnakkethed, som en ensidig gruppe er istand til at
lægge for dagen, især paa et felt som dette.»
Efteråt forslaget om en kirkeforfatning var blit forkastet,
er det en kort stund roligere i den kirkelige leir. Fra 1875
lededes det eneste kirkelige organ af betydning, «Luthersk
kirketidende», af to mænd, der begge tilhørte yderste høire
fløi i den kirkelige politik, /. C. Heuch og F. W. Bugge.
Men de mødte dog forholdsvis snart en kraftig opposition,
der denne gang som tidligere udgik fra Vestlandet. Nu blev
Bergen centrum for «reformbevægelsen». Først førtes kam
pen fra oppositionens side i dagspressen, men fra nytaar
1877 grundede den sit eget tidsskrift «Ny luthersk kirketidende»,
redigeret af Jakob Sverdrup og Ole Vollan. Samtidig fra
trådte vistnok Heuch og Bugge redaktionen af «Luthersk
kirketidende», som ønskede at være «neutral», at virke i
«oplysende og opbyggelig retning» 1. Men istedetfor grundede
de et nyt organ, «Luthersk ugeskrift». Disse to «Ny luthersk
kirketidende* og «Luthersk ugeskrift» bekjæmpede fra nu af
hinanden med al ønskelig djervhed. Samtlige redaktører var
vaabenføre mænd. «Ny luthersk kirketidende» havde dertil
blandt sine forbundsfæller en lidt ældre, erfaren strateg, der
som polemiker maaske var samtlige overlegen : skoleinspektør
Ole Irgens. Han havde allerede adskillig tidligere taget sit
standpunkt i den kirkelige strid, og hvor uenig han end paa
andre omraader var og endnu mere skulde bli med
Sverdrup og Vollan her stod han dem kraftig bi. Intet
steds blev «reformvennernes» program forfægtet skarpere,
klarere, fyldigere end i Ole Irgens’ indlæg.
Programmet indeholdt, som vi nærmere skal se, en sam
ling baade af berettigede og af farlige poster.
Grundtanken er: der skal ingen sammenblanding være
mellem borgerlig og kirkelig myndighed.
567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
