Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Folkestyre — samstyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
ofte er fuldstændig i strid dermed. Og enevældens historie
har i alle lande tilstrækkelig belært os om, hvor farligt det
er at betro al magten til statens overhoved. Det er derfor,
at der rundt om i verden slaaes til lyd for ved referendum
og initiativ at give folket selvbestemmelsesret over sine egne
anliggender.
Nu skal det villig indrømmes, at referendum ledsaget af
initiativ i mange tilfælde har været og vil kunne blive et
brugeligt vaaben i demokratiets haand. Men det er ingen
lunde det ideale, blankslebne vaaben, som mange drømmer
om. Dr. Koht beretter selv, at i staten Oklahoma, hvor man
har indført det, har man alligevel troet at burde skrive en
grundlov paa 175 sider, som «folkets nødvergeret imod en
magtgrisk overklasse». Her, hvor man kjender det, tror man
altsaa ikke paa, at det i sig selv vil være tilstrækkeligt til at
hævde folkets ret.
Skjønt nu referendum utvilsomt vilde betegne et frem
skridt bort fra det parlamentariske uføre, hvori folkene vader,
er der anledning nok til ikke at tro alt for blindt paa dets
undergjørende kraft. Det vilde neppe befri os fra partityran
niet, og indført i slige korrumperede statssamfund som f. eks.
staten New York vilde det sandsynligvis kun yderligere tjene
til at befæste mangemillionærernes magtstilling. Disse maatte
maaske ved valgene gjøre et noget dybere greb i pungen end
i øieblikket, men Tamany Hall’s og republikanernes «bosses»
vilde da ogsaa være istand til at ordne enhver stemmeafgiv
ning til milliontrusternes fuldstændige tilfredshed.
Thi et referendum er ikke saa let at foretage i praksis.
Et bevis herpaa fik vi for nogle aar siden fra kolonien Vic
toria i Australien. Her blev der forelagt vælgerne tre spørs
maal. Det første var, om de var for eller imod religions
undervisning i skolerne; det andet vedkommer os ikke her,
og det tredje lød paa, om vælgerne vilde foretrække at be
vare undervisningen, som den var gratis med skoletvang,
men uden religionsundervisning. For religionsundervisningens
indførelse stemte 18000, imod var 17 000, saa der var majo
ritet for den. Men samtidig stemte ikke mindre end 23 000
heri indbefaltet en stor del af majoriteten for spørsmaal 1
for bevarelsen af status quo og kun 15 000 imod. Her var
608
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
