Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Ved Memnonstøtterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Paulsen.
tilbød sin tjeneste, af halvnøgne, sorte fattigbørn, der tigget
om «bakschish».
Vi mødte paa veien de mest forskellige typer, sudanesere,
nubiere, berbere, alle afskygninger af den sorte farve. En
haremsdame med et sort klæde over hodet og den nederste
del af ansigtet dækket af et hvidt slør passerte uden at løfte
de skønne, natdunkle øine imot os. Nede ved Nilen stod
tarvelig klædte kvinder af folket utilslørede, med store, fint
formede vandkrukker paa deres hoder. Høie, ranke, al
vorlige stod de der, med sin tunge byrde, en række le
vende karyatider.
Det nærliggende Luxortempel, saa storartet selv i sit fald,
maatte vi længe stanse ved.
Men nu indhentedes vi af vor bestilte fører, den præg
tige sprogkyndige Mahomed, der taler fransk, italiensk, engelsk
og lidt tysk, ialfald er han godt inde i den tyske titulatur
paa rangspersoner og adelige. Mig har han straks udnævnt
til «baron», mindre kan det ikke være, og min beskedne reise
kammerat blir «excellence».
Vi forlader templet. Det kunde vi nøiere betragte en
anden gang, mente Mahomed. Nu gjaldt det at benytte dagen
for at se Memnonstøtterne og ruinerne af Medinet-Habu.
Vi satte over Nilen, der laa graa i morgenlyset, skæl
vende for en let brise. Nogle felukker med det underlig tre
kantede seil, der ligner en stor fuglevinge, seilte netop nedad
den. Paa den modsatte bred ventet vore donkey-boys med
rideæslerne.
For varmens skyld var vi klædt i blændende hvidt, med
Stanleyhatte og blaa briller som beskyttelse mod det stærke
lys, der, reflekteret i det gule sand, har en forfærdelig virkning.
Veien gik gennem et ørkenagtigt landskab. Trods den
stigende hede var luften ren og behagelig at indaande. Det
var ligesom vi ikke følte trætheden.
Himlen var ikke mørkeblaa som hjemme, men blegblaa,
lysmættet, og over vore hoder hørte vi de skarpe skrig af
store høgeilnkke. Disse rovfugle var i gamle dage hellige
(man ser altid deres billed i hieroglyfskrifterne paa obeli
skerne) og er fremdeles fredede. Ved at fortære affald og
aadsler gør de i Ægypten megen nytte.
622
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
