Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Ved Memnonstøtterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Paulsen.
ynksfuldt ned paa os smaakryb, hvis tilværelse var kort som
en døgnflues.
Hvor mange generationer af smaa, forsvindende men
neskedyr hadde de ikke i disse aartusender seet kravle forbi
sin fod, mens de stod der urokkelig i al evighed!
Memnonstøtterne er ifølge ægyptologen Georg Ebers
resterne af et forsvundet, kolossalt tempel, som Amenophis
den anden lod opføre.
Som helligdommens vogtere sad de paa sine terning
formede troner ved indgangen til den store temp elportal
Begge støtter forestiller kong Amenophis, hvad man kan
erfare af hieroglyfindskrifterne.
Den nordligste er den bedst bevarede og den mest be
kendte af dem. Det er den saakaldte klingende Memnon
støtte, som i keisertiden besøgtes af alle romere og grækere,
der reiste i Ægypten, og den ansaaes for at være lige saa
interessant som sfinxen og pyramiderne.
I aaret 27 før Kristus faldt ved et jordskjælv den øverste
del af denne kolos til jorden, og fra da af og indtil Septi
mius Severus’ tid er det at støtten om morgenen kort efter
solopgang skal ha givet en klang, om hvis art det er van
skeligt at faa et rigtigt begreb, da selv besindige reisende som
Strabo, der endog taler om at her mulig forelaa et bedrag,
betegner lyden som en raslen eller susen, mens andre kalder
den en tone, og de mest modtagelige endog har troet at
høre sang.
Da de misforstod det ægyptiske ord mennu, antog de
den klingende støtte for et billed af den homeriske helt
Memnon, en søn af Tithonos og Eos (morgenrøden) som ved
Troja faldt for Achilleus’ haand.
Siden dengang, siger sagnet, hilser hans billedstøtte hende
med sagte klagesang hver morgen, naar hun viser sig i østen,
og i sorgen over den elskte søns tidlige heltedød væder hun
statuens stenkinder med sine duggtaarer.
Moderne videnskabsmænd mener, at de hemmeligheds
fulde toner, som enkelte har hørt, har en ganske naturlig
aarsag. Det er morgenvinden, i forening med morgensolens
brænden paa den om natten afkølede, meget porøse sten
kolos, som frembringer dem.
624
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
