Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Blessing Dahle: Den fri religion — og kristendommens moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den fri religion og kristendommens moral.
derigjennem et mindre moralsk og mindre ideelt præg. Der
kommer momenter ind, som ikke burde være der, momen
ter, som netop gaar ud paa at paavirke guden i vor favør.
Det gjælder at gjøre ære af ham, takke ham, synge ham
lovsange, dyrke ham.» Se der fik vi jo grei besked!
Sin egen verdensopfatning uttrykker doktoren saa: «Vi
ser paa den ydre tilværelse som en altomfattende, undtagel
sesløs kausalsammenhæng, hvori alt, som sker, indtræder
absolut og strengt nødvendigt. Der er intet spillerum for et
vilkaarligt forsyn. Dets tanke og vilje er engang for alle
givet i de übrødelige naturlove, som ingen undtagelse
kjender. »
Mig forekommer en saadan opfatning alt andet end fri.
Den er meget stram. Ikke alene vi mennesker er natur
lovene underlagt, men endog Gud «forsynet» er bun
det av dem baade med tanke og vilje.
Man maa uvilkaarlig spørge: Hvem er nr. 1 Gud eller
naturlovene? . Naar disse to begreper tankemæssig skilles ad
og stilles overfor hinanden hvilket er da det primære og
hvilket er det sekundære? Det nytter ikke at avvise dette
spørsmaal med at si, det er «galt stillet». Skal her bli et
opgjør mellem naturlovsteorien og personlighetsteorien, saa
tvinges spørsmaalet ind paa os. Er det Gud, som bestem
mer, hvordan naturlovene skal være, eller er det naturlovene,
som bestemmer, hvordan Gud skal være? Er det det hin
sidige, som gir disse synlige ting deres egenskaper og be
stemmer egenskapernes kausal- og relationsværdier, med
andre ord gir tingene «love», eller har tingene, materien, git
sig seiv disse love? I sidste fald er der jo ingen bruk for
noget hinsidig. Vi kan da rolig være materialister og
Mig forekommer det, at vi maa ta skridtet helt ut, hvis
vi antar noget hinsidig. Vi maa la det være det primære.
At anta noget hinsidig — repræsenteret f. eks. ved et «forsyn»
eller hvordan man vil uttrykke sig og saa si at dettes
«tanke og vilje er engang for alle givet i de übrødelige
naturlove» synes mig utilfredsstillende. Det er som at an
erkjende det overnaturlige og dog ikke anerkjende det. Det
er som at si: «Ja og dog: Nei!»
Og dog kan jeg godt forståa den naturvidenskabelige
«falde ynkelig til jorden
635
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
