Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Blessing Dahle: Den fri religion — og kristendommens moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uthævelserne er giort av dr. Nj^juist.
P. Blessing Dahle.
dem, naar man med dr. Nyquist utbryter: Men hvor blir
der da af troen paa en Gud, en Guds søn, som har ofret
sig for at gjenoprette den tabte harmoni hernede V Lignende
foranstaltninger maatte ogsaa kunne tænkes nødvendige paa
de andre værdicentrer rundt i verdensrummet, en periodevis
gjentagelse af den frelsende lidelseshistorie» (s. 43).
Denne sak kan ikke faa den vitale indflydelse paa kri
stendommens stilling, som doktoren søker at gi den, med
mindre man først faar bragt paa det rene, for det første at
ogsaa hine væsener trængte en frelsende lidelseshistorie, for
det andet at denne virkelig ogsaa allerede hadde fundet sted
hos dem, for det tredje at dette var saa kompromitterende,
at det ikke egnet sig til gjentagelse.
Men, oprigtig talt, at diskutere, hvad der kan tinde sted
eller ikke paa andre kloder, er at blande sig formeget op i
ting, som ikke vedkommer os. Paa det svake grundlag, vi
her befinder os, tør vi overhovedet ikke argumentere for eller
imot den kristne frelselære. Der er ganske andre og dypere
liggende problemer, som kommer i betragtning, naar man
tar den sak op. Det gamle trinitetsdogme er dog nu væsentlig
forlatt.
Det er ikke essentielt for kristendommen, i vor tid ial
fald ikke, at betragte jordplaneten som universets centrum.
Tilværelsens centrum er Gud. I det uendelige verdensrum
kan det forresten vel være temmelig likegyldig, hvor man
tænker sig centrum. Det kunde like saa godt slumpe til at
være der, hvor jorden i dette øieblik befinder sig.
At Gud og hans verden er uendelig stor og vi menne
sker kun støv og aske har kristendommen altid lært. Og jeg
tror, det første livstegn, som maatte komme til os fra Mars
f. eks., vilde gi kristendommen et mægtig fremstød paa
jorden. Alle religiøse mennesker vilde si som det berettes at
Linné sa, hver gang han gjorde en stor naturopdagelse:
Mot slutten av sin artikel kommer dr. Nyquist ogsaa
ind paa mere praktisk religiøse og moralske spørsmaal.
Han gaar bl. a. vældigen tilfelts mot, hvad han titulerer
som « den kirkelige høker- og karikatur moral » \ og det
Nu saa vi skyggen av den almægtige gaa forbi.»
640
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
