Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Blessing Dahle: Den fri religion — og kristendommens moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. Blessing Dahle.
(juist taler ikke et ord om de kristne, som gjør det gode ut
fra sin kjærlighet til Gud og næsten. Han taler kun om
«dem, der er vant til at ha guddommen staaende over sig
med de paradisiske laurbær i den ene haand og helvedsriset
i den anden», og sier: «De er nu engang moralsk dresseret
efter det gamle system med pisk eller sukker.»
Og hvad er det saa for et motiv for gode handlinger,
doktoren anbefaler? Han sier: «Vi (hans meningsfæller)
gjør det gode simpelthen fordi vi maa det, fordi vi forstaar,
at naar vi ikke handler efter denne vor moralske maalestok,
føler vi os ulykkelige, i indre disharmoni og splid med selve
grundvæsenet i os.»
Naar en av den fri religions tilhængere rækker den tør
stige et bæger koldt vand, saa sker dette altsaa ikke av
menneskekjærlighet, men for at undgaa den indre disharmoni
og splid med selve grundvæsenet i sig altsaa av en like
frem egoistisk grund? Forhaabentlig sker det dog
av medfølelse med den tørstige trods den filosofiske tale
om grundvæsenet. Men det er betegnende, hvorledes man
utenfor kristendommen hører litet eller intet om den übe
grænsede næstekjærlighet, som har fundet sit typiske eksempel
i lignelsen om den barmhjertige samaritan, den næstekjær
lighet, som rækker endog til hottentotter og zulukaffere.
De kristne har oprettet de tørste hospitaler, de er foran
i diakon- og diakonissesaken, og fra dem skriver fattigpleien
sig. I Norge er det de kristne, som tar sig mest av forkomne
og forsømte mennesker, saasom døve, blinde, omstreifere etc.
etc. De kristne er det, som har tænkt paa vore sjømænd.
Og mon de ikke-kristne i Kristiania kan opvise, endog rela
tivt, et sidestykke til Kristiania indremission, bare socialt set?
Man kan ogsaa i denne forbindelse peke paa hedninge
missionens soeiale betydning for de farvede folkeslag, dens
hundreder av hospitaler og dens tilsender av skoler 1. Naar
det 19de og endnu mere det 20de aarhnndredes historie skal
skrives, vil missionens grundlæggende arbeide blandt de far
vede folkeslag utfylde et stort og merkelig blad i deres kul
turutviklings annaler. Som et upartisk vidne i denne sak
maa kunne anføres Charles Darwin, hans noksom be-
1 Det grundlæggende arbeide herom er Dr. J. Dennis: Christian Mission
and Social Progress, 2 bd., New York 1897.
642
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
