Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Progressiv skat i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Progressiv skat i Norge.
eller velstaaende bruger, vil naturligvis falde med sin hele
eller væsentlige tyngde paa disse samfundslag, men vil til
gjengjæld navnlig i et fattigt land ikke give synderligt
i statskassen. De stærkt indtægtgivende toldpaalæg maa
ramme de store forbrugsartikler og gjennem dem de brede
lag. Og det er da uundgaaeligt, at den vil falde med et
relativt stærkere tryk paa disse end paa de velstillede klasser.
Et skattesystem helt hvilende paa toldafgifter vilde derfor
selvsagt være et yderst uretfærdigt system. Det maa kom
penseres med andre skatter, særlig med indtægtsskat, saa
ledes som tilfældet jo ogsaa er hos os, som vi om et øieblik
skal se.
Først er det dog af interesse at se, i hv il ken grad
toldbeskatningen, isoleret betragtet, hos os vir k e r
regressivt. Efter de foreliggende beregninger skulde man
da kunne antage, at toldbeskatningen virker med omtrent
den dobbelte relative tyngde paa de mindste indtægtsklasser
i sammenligning med de største i beregningen medtagne ind
tægtsklasser (10 500 kroners indtægt). For en familie med
575 kr. og med et antal voksne enheder af 4 eller 6 er saa
ledes den procent, som tolden udgjør af den hele indtægt,
beregnet til henholdsvis 9,5 % og 10,8 %, og de tilsvarende
tal for familier med 10500 kr. indtægt er 4,4 % og 5,0 %, alt
saa lidt mindre end det halve. Herved maa dog for det første
erindres, at da overhovedet toldbeskatningen spiller saa liden
rolle for bondebefolkningen med fremtrædende naturalhus
holdning, bliver denne regression ogsaa i disse befolknings
grupper af tilsvarende ringe betydning. Husmanden og smaa
brugeren er ikke i denne henseende betragtelig mere tynget
end storbonden. Dernæst gjælder det, hvad vi kommer til
bage til, at toldskatten, som den gaar igjen i varepriserne,
kanske overhovedet er opført med noget for høie tal og
procenter, og at en formindskelse af dem ogsaa i nogen
grad vil formindske regressionens styrke. Til gjengjæld maa
det antages, at regressionen skattebyrdens relative let
telse med de stigende indtægter vil gjøre sig gjældende
i stadig øget grad, jo mere man kommer op i de meget store
indtægter. Manden med 50000 kroners indtægt vil f. eks.
slippe med en meget beskeden procent af sin indtægt i told.
Forinden vi forlader tolden, bør det nævnes, at denne
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
