Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Den første «europæiske koncert»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FØRSTE «EUROPÆISKE
KONCERT».
Tiden 1815—1822 er et av de mørkeste tidsrum i Europas
nyere historie. Endnu ligger der rundt om i regje
ringernes arkiver en mængde utrykte brevskaper som kan
ha adskillig nyt at fortælle os om hine aars undertryk
kelses-arbeide i aandsliv, statsliv og samfundsliv. Men saa
meget er dog allerede nu bragt frem i dagen, at vi kan danne
os et sammenhængende billede av de kræfter som var i be
vægelse, og følge deres virksomhet i alle hovedlinjer. Vi ser
at der ogsaa dengang var stridende magter, ideer og inter
esser, og vi øiner de uimotstaaelig fremspirende utviklings
muligheter under det tunge tryk. Men vi ser ogsaa, hvorledes
disse muligheter med brutal magt blir holdt nede, og hvilke
lidelser en faatallig, men pengesterk og vaapenmægtig over
klasse tilføiet folkene. Dietrich Schäfer har nylig sat som
motto for det 19de aarh. Ulrich von Huttens ord: «Aanderne
vaakner; det er en lyst at leve.» Men dette gjælder sandelig
ikke for aarene nærmest efter Napoleons fald og Wiener
kongressen. For alle aander som længtet efter fremgang,
maatte det være en tid fuId av kval og pine.
Den store franske revolusjon hadde været et nyt sam
funds-lags, borgerstandens forsøk paa at vinde den politiske
magt, og den hadde været en kamp for nye politiske
grundsætninger, for frihet, likhet, og litegran broderskap.
Men det gamle samfund var for rotfestet til at det med ett
slag lot sig feie bort; det hadde en stærk forbundsfelle i den
trang til ro og hvile som folkene altid føler efter voldsomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
