Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Sjælelivets mystik i moderne belysning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjælelivets mystik i moderne belysning.
skilt ad paa grund af vore sanseorganers begrænsning, men
som i væsen og natur ikke behøver at være forskjellige. Er
tærskelen leilighedsvis eller til stadighed forskudt, er det klart,
at den ydre virkelighed ogsaa maa ta sig anderledes ud.
Ligger den lavere end normalt, vil disse individer kunne for
nemme indtryk og gjøre iagttagelser, som for os andre prak
tisk talt ikke er til, fordi de ikke nåar over vor fornem
melsestærskel. Eksperimentalpsykologien har nu ikke alene
fastslaaet, at der eksisterer individer, som til stadighed gaar
omkring med en fornemmelsestærskel, lavere stillet end den
normalmenneskelige. Men den har ogsaa vist, at vi alle for
en kortere eller længere tid kan forvandles til saadanne over
sanselige individer. En forunderlig opdagelse, hvorved selve
sjælespørgsmaalet stilles i en helt ny belysning.
Tidligere var man nærmest tilbøielig til at betragte sjælen
udtømt i og med de bevidste ytringer, men nn aabnede der sig
plndselig uanede dybder under og bag det bevidste sjæleliv.
Bevidsthedstærskelen danner ikke, som man før troede, nogen
endelig afslutning paa de sjælelige funktioner. Den staar der
blot som en tilfældig grænse for, hvorlangt vi bevi d s t har
anledning til at følge de sjælelige traade. Selve spindingen af
traadene fortsætter uafkortet videre ogsaa under denne grænse,
og der giøres, som vi skal se, virkelige erfaringer paa dette
subliminale sjæleomraade; men det blir erfaringer, som
vi normalt ikke er istand til at gjøre brug af. Nu og da
kan der nok ogsaa hos normalmenneskene trænge smaa glimt
fra dette oversanselige reservefond gjennem grænsemuren og
dukke op i bevidstheden som uforklarlige indskydelser, stem
ninger eller dunkle anelser. Men vi ved bare aldrig, hvilken
vægt vi skal lægge paa slige underbevidste ytringer. Vi staar
ligesom helt famlende og usikre overfor dem, unddragne
som de er fra enhver bevidst kontrol. Vi er derfor altid
paa den sikre side, nåar vi i det praktiske liv udelukkende
holder os til det faste og solide paa denne side bevidstheds
tærskelen og betragter normaltærskelen som den absolute
og uoverstigelige grænse for vor erfaring og vor viden. Et
spørgsmaal er det, om ikke ogsaa eksperimentalpsykologien
havde maattet anerkjende denne grænse for sin forskning,
hvis den ikke havde faaet en saa uvurderlig hjælp i hyp
nosen.
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
