Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Pressen og kapitalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pressen og kapitalen.
eller økonomisk. Hvis nu disse direktorer er praktiske folk
og dertil trænet til ikke at ville ha bladet til at ta personlige
hensyn en træning, hvortil der for redaktörer som regel
kræves aars øvelse og selvbeherskelse vil de selvfølgelig
kunne gi gode raad og vink, og enhver redaktør vil være
taknemlig derfor. Der er dog her en fare, som bør nævnes:
Mens en redaktør bør betlitte sig paa at staa überørt af alle
smaa kotterier eller kliker, kan en bladdirektion komme til
at repræsentere bare en fraktion inden partiet, f. eks. hvor
lovene ikke fastslaar skiftende valg paa generalforsamlingerne,
men lægger ledeisen i et selvsupplerende repræsentantskaps
haand. Vi har nemlig presseforetagender, hvis love ikke
kjender en institution som generalforsamling av aktionærerne.
Her er redaktøren avskaaret fra al appel til opinionen, seiv
inden aktionærernes snevrere kreds, og kan derved bli voldgit
en herskelysten enkeltmands stadige forsøk paa at ta ledelsen.
Seiv om redaktøren magter at avvise dette, vil de daglige
konflikter svække hans arbeidsmod og slappe hans iver, og
nåar der saa klages herover, vil han være avskaaret ad
gangen til at redegjøre for aarsaken. Og dommen vil kunne
falde uretfærdig over den, som ikke længer holder maal,
istedenfor at ramme den, som saa længe har søkt at gripe
ind i hans gjerning, at redaktøren er gaat træt.
Vi har andre aktieselskaper, hvis love nævner en «in
struks» for redaktøren, utfærdiget av direktionen. Paa fore
spørsel oplyser en redaktør i et saadant foretagende, at den
i lovene omskrevne instruks har han aldrig set, og han har
været helt eneraadende over avisens stof og format.
Da «Morgenbladet» i 1902 gik over til aktieselskap, fordi
bladets eier av helbredshensyn ikke mer formaadde at lede
den store forretning, blev bladets fremtidige stilling og det
gjensidige forhold mellem den økonomiske og den redaktio
nelle ledelse underkastet den nøieste overveielse. Det var
paa det rene, at aktieselskapet ikke startedes i første linje
for at tjene penger, men samtidig at en rimelig eller endog
rundelig rente burde aktieeierne kunne gjøre regning paa,
saasnart man var over de store utlæg ved starten, f. eks.
indkjøp av ny gaard i byens centrum. Altsaa et ideelt fore
tagende paa solid økonomisk grundlag. For at sikre mot
alle forsøk paa overrumplinger og for at fastslaa det gamle
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
