Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Literatur og nationalitet - 6 - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literatur og nationalitet.
av de samme kræfter, der har bestemt hans eget liv i dets
nationale bundethet.
Og det hele folks sproglige fornorskning er avhængig av,
i hvilken utstrækning det formaar at leve med i en slik
literatur.
Den sprogfølelsens inderliggjørelse i Herdersk aand har
i vore dage ført utviklingen ind i et nyt spor, idet den inden
for de germanske sprogsamfund har virket opløsende paa
den som officiel og normal vedtagne sprogform rikssproget.
Utformningen av en personlig stil i den ovenfor skildrede
betydning har medført, at kunstneren har maattet søke til
det, som i snævrere forstand er hans morsmaal, til dia
lekten. Der er her ikke tale om nogen dialektdigtning
som for eksempel Fritz Reuters plattyske eller Steen
Blich ers jydske. Dialekten er, seiv om den i længere tid
har været dyrket som skriftsprog, for det første altid for
snæver til at kunne gjenspeile det hele folks kultur. Og der
næst vilde jo en opløsning av nationalliteraturen i en række
dialektliteraturer bety opløsningen av selve den nationale
kultur. Den nævnte bevægelse gaar derfor ikke længer end
til at virke opløsende paa rikssprogenes uniformitet indenfor
literaturen, den anerkjender fuldt ut en normalforms nød
vendighet, men anerkjender ikke normalformen paa noget
punkt som übetinget bindende for den skapende kunstner.
Bevægelsen har avfødt en trang til i ordvalg, i ordformer, i
sætningsbygning at lægge sproget op mot dialekten, til at la
sproget ta farve av denne. Det gjælder ikke længer for en
digter jo før jo heller at komme til at glemme det stedegne
i sit sprog for des bedre at kunne skrive normalformen kor
rekt, for at kunne uttrykke sig klassisk purt og rent. Det er
tvertimot blit en nødvendighet at bevare sin hjembygds maal
føre levende i øret, for det er dette som skal gi sproget
friskhet og anskuelighet, gi det dets «sinnliche» magt over læse
ren, og det er ogsaa den altid sikre stemmegaffel, der formaar
at avgjøre, om tonen er tat falsk eller rigtig.
De som ønsker at se et klart og sterkt vidnesbyrd om
denne bevægelses kunstneriske betydning, vil jeg opfordre til
at sammenholde de oprindelige utgåver av Richard D eh
mels skrifter med hans netop utkomne paany helt gjen-
271
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
