Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: Spiritisme og socialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Waldemar Dons.
anderligt, hvormed förändringen foregaar. Eileis var der jo
ikke noget, som forandredes. Dette uforanderlige i menne
sket er nu nærmest jeget, men ikke jeget i dets isolation, men
i dets forhold til det andet, specielt til andre jeger. Jeget er
kun, hvad det er, i og ved sit forhold til disse øvrige jeger,
d. e. som idénødvendigt moment i samtlige jegers totalsum,
menneskeheden som saadan. Altsaa er det egentlige udøde
lige i mennesket ikke saa meget mennesket seiv som selve
menneskeheden. Individerne er bare momenter i slegtens
selvudfoldelse. Derfor er socialismen den ene rette etiske
doktrin. Samfundet, slegten er det eneste i sandhed eksiste
rende, individerne bare dettes (dennes) skiftende fremtræ
delsesformer. Individerne er med andre ord i forhold til
samfundet alene, hvad celierne i mit legeme er i forhold til
den hele organisme. Heraf følger af sig seiv samfundets
absolute overhøihed over individerne. De er til for dels
skyld, ikke omvendt. (Smlgn. Auguste Comtes nøiagtig til
svarende resultat i Politique positive.)
Som udødelig vil menneskeheden altid vedblive at eksi
stere har ogsaa stedse været til. Men da den som et
endeligt væsen kun kan indeholde et endeligt antal mulig
heder, d. e. individer, er den nødvendige følge heraf, at de
selvsamme individer efter en vis tids forløb vil fremkomme
paany. Vi har allesammen været til uendelig mange gange
og vil allesammen paany blive til uendelig mange gange.
Som man ser, nøiagtig de gamle stoikeres tankegang om
igjen. Dog paaberaaber han sig ikke saa meget dem som
platonismen, især nyplatonismen, men allermest pythago
ræerne, der ifølge ham af alle græske tænkere skal have havt
den rigtigste opfatning af mennesket, idet de paa grundlag
af et citat hos Diogenes Laertius maa antages at have anti
ciperet selve St. Simons lære om den menneskelige bevidst
hed som enhed af erkjendelse, følelse og fornemmelse, en
lære, Pierre Leroux ogsaa seiv hylder, og hvorpaa han bygger
hele sin socialfilosofi (om menneskehedens organisation i
«triader», «verksteder», kommuner, stater o. s. v), hvilket dog
her skal forbigaaes.
Endnu mer glæder det ham dog at se, at hans lære nøi
agtig stemmer med de ældgamle hedenske religioner, ægyp
ternes, indernes, kaldæernes, persernes, men især de gamle
380
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
