Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Napoleon som socialøkonom - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
betaler, og leverancerne til staten var derfor dengang ret
hasardiøse forretninger. Allerede som følge heraf var det
dengang ikke netop de bedre elementer, som befattede sig
med disse forretninger, hvortil kom, at de daværende uord
nede og løse forholde inden statsadministrationen med man
gel paa effektiv kontrol og tilsyn netop aabnede de mindre
skrupulöse leverandører et vidt spillerum for berigelse af
mere problematisk art. Som officer i aktiv tjeneste under
revolutionen har Napoleon visselig havt anledning til i saa
henseende at gjøre sine erfaringer. Men den maade, hvor
paa han gav sin uvilje udslag, var ikke heldig. Det faldt
ham saaledes ikke ind at respektere de kontrakter, der var
afsluttede med leverandørerne. «Han havde,» siger Chaptal.
«for princip ikke at lade dem faa mere end V 3 af, hvad de
forlangte.» Dette er vistnok en overdrivelse ; men at han
bestandig gjorde krangel og gjorde gjældende alle optænke
lige arter af misligholdelse, kontraktsbrud etc, er sikkert, og
i ethvert fald sørgede han altid for at udhale betalingen saa
længe som mulig under paaskud af nærmere undersøgelser
angaaende paastaaede misligholdelser etc. Og leverandørerne
var som foran nævnt hindrede fra at søge de almindelige
domstoles beskyttelse og var henviste til de forannævnte af
Napoleon oprettede «forvaltningsdomstole», der allerede som
følge af sin sammensætning havde en let forklarlig tilbøielig
hed til at være enig med Napoleon. Naar leverandørerne
beklagede sig, saa var det ufravigelige svar, at det var ingen
synd paa dem, thi de snød alligevel staten for saa meget, at
de nok holdt sig skadesløs. Skatkammerministeren Mollien
søgte forgjæves at gjøre Napoleon det begribeligt, hvor for
kjært det var at tåge tingene paa denne maade, thi det siger
sig jo seiv, at leverandørerne til gjengjæld kun skruede sine
fordringer saa meget mere op, saaledes at de kunde holde
sig skadesløse for alle disse trakasserier, ligesom denne Na
poleons fremfærd jo ogsaa maatte skade statens kredit. Men
Napoleon holdt paa sit. Renterne af statsgjælden skulde be
tales paa dagen, thi det var nationens «æresgjæld», men
leverandørerne var nogen slyngler, og dermed blev det.
Hvor mærker man forøvrigt ikke ogsaa her reminiscen
serne fra visse mærkelige æresbegreber ikke mindst inden
400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
