Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marcus Gjessing: Presterne og kulturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Presterne og kulturen.
Det er ikke saa, at troen skal dræpe tanken og drukne
den æstetiske sans. Den skal meget mere ta alle menneske
aandens sanser og evner i sin tjeneste, foråt det hele men
neskeliv i alle dets ytringsformer og livsutslag kan smelte
sammen i gudsbilledets harmoni. Og det er just kristen
dommens opgave : gudsbilledets gjenfødelse. Derfor er kri
stendommen almenmenneskelig. Det er ikke kirken. Det
viser sig allerede deri, at der kun er én kristendom, men
mange «kirker» (kirkesamfund). Hvis alle disse hver for
sig samlet sig om det væsentlige i kristendommen, saa
vilde de vel nok av mere utvortes praktiske hensyn vedbli
at være adskilt i det ydre; men de vilde dog være sammen
knyttet i et indre aandens og kjærlighetens samfund, hvad
de ikke er. De «fordømmer» hverandre. Ogsaa vi i vort
kirkesamfund er efler vore gjældende bekjendelsesskrifter
forpligtet til at «fordømme» dem, der hører andre kirke
samfund til. Og denne «fordømmelsespligt» kjender vi
indenfor vor egen kirke forpligtende overfor hverandre
indbyrdes, saaledes at vi endog «fordømmer» dem av vort
eget samfund, som ikke gjør de samme uvæsentligheter ved
kristentroen til bærere av kristenlivet, som vi seiv gjør dertil.
Dette er grundskaden i vore menighetsforhold, at vi gjør
historiske former og formler (tidligere tiders dogmatiske
utformninger) til det principielle til det samlende og skil
lende til det bærende i det, som efter sit væsen er et
personlighetens inderste aandsforhold. Derved har man imid
lertid faat en utvortes norm for sand kristendom, og det er
blit mulig at bedømme kristendommens værdi hos den en
kelte. Og en saadan mulighet kan vi mennesker saa vanske
lig la übenyttet, fordi kritiksyke og bedømmelsessyke ligger vor
selvviskhet saa altfor nær. Det er ikke for intet, at Jesus spør,
hvorfor vi ser splinten i vor brors øie, men bjelken i vört eget
øie blir vi ikke vår. Jesus er menneskehetens første psykolog
Og bedømmelsessykens praktiske utslag er fordømmelse.
Der er væsentlig tre lag i vore menigheter: de, som kjen
der sig bundet av fordømmelsespligten de indifferente og
de «stille i landet».
De første er dem, der ser det væsentlige i kristentroen
deri, at den skal være en «förargelsens klippe». De finder
mere eller mindre bevisst et slags sansebehag i et ind
bildt martyrium for sin tros skyld. Den letteste maate at
467
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
