Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aksel J. Rækkebo: Frankrige i vore dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrige i vore dage.
det, man anser for en retfærdig sag. Er det noget steds en
undertrykt tinder sympati, saa maa det være her.
Franskmanden er livlig, opbrusende, lidenskabelig, let
smdig, vil nyde livet; man kan ikke sætte ham op som et
mønster paa dyd; men det er ogsaa det sidste en franskmand
roser sig af. Naar man har kunnet skrive saa meget om
lasten i Frankrige, er det fordi man her er mindre hyklere
end hjemme; alt foregaar aabent. Franskmanden er ikke
meie moralsk fordærvet end andre folk. Vistnok er det
saa, at man her i Paris særlig blandt aristokratiet kan
se, at en egtefælle holder er elskerinde. Man bør dog ikke
skrige for høit op om sedernes korruption; ti hvad skal
man da sige om Tyskland, hvor aanden blandt de høiere
klasser er tilstrekkelig belyst ved de seneste sensationspro
cesser ?
Franskmanden er arbeidsom, og hænger i, det bedsie
han kan fra morgen til kveld. Det er kun den tilreisende,
som blir «liggende længst mulig i sengen om morgenen for
at spare paa udgifter til brændsel».
At han er sparsom, er da det en saa umaadelig feil?
El- forholdene bedre hjemme, hvor arbeideren sætter over
styr alt, hvad han tjener, for paa sine gamle dage med
hele sin familie at ligge fattigvæsenet til byrde? Dette
ansees her for en stor skam, og mange gamle begaar
her selvmord for ikke at komme i den i Norge saa høit
skattede institution. Naar man taler om smaalighed og
karrighed, maa man heller ikke glemme, at Frankrige er en
af de mest gavmilde nationer i Europa. Overalt hvor en
ulykke indtræffer, og man appellerer til folks godhed, er
franskmanden beredvillig til at yde hjælp. Har vi ikke i
frisk erindring, hvorledes de kom os tilhjælp under Aale
sundsbranden, da de sendte et krigsskib ladet med fornøden
heder ?
Med hensyn til manerer, saa afhænger det af den societet
man frekventerer, og det er at beklage, at forfatterens onde
skjæbne synes i den korte tid, han har tilbragt her, at have
kastet ham i et tvetydigt og vulgært selskab, som man træffer
i alle store kosmopolitiske byer.
Franskmanden er «en race som dør», og som følge heraf
er «heller ikke opdragelse og undervisning af en saadan art,
501
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
