Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Har du læst meget af Tolstoy?»
Han rystet paa hodet: «Nei »
Arne Garborg.
havde sagt, men sa lige ud, at dette med Tolstoy efter min
mening var galt. Jeg vidste, at Garborg havde læst svært lidet
af Tolstoy, og at denne siet ikke har havt nogen indflydelse
paa hans livsopfatning.
Om han ikke f. eks. havde læst Garborgs anmeldelse af
Kreutzersonaten i sin tid, en af de morsomste kritiske af
handlinger 1, han har skrevet?
Nei, det havde han ikke. Og det om Tolstoys indflydelse
havde han læst i Ivar Mortenssons bog om Garborg.
Da jeg kom hjem, intervieWet jeg angjældende i anled
ningen og sendte foredragsholderen resultatet i et brev.
Desværre har jeg ikke brevet for haanden; heller ikke
Garborg, saa jeg kan underkaste ham nyt forhør; men ind
holdet af vor samtale var omtrent følgende:
«Nei desværre. Bare et par romaner i ungdommen, samt
Kreutzersonaten og et par afhandlinger.»
«Nei; mærkelig nok kunde jeg f. eks. ikke videre med
Anna Karénin, som alle var saa begeistret for.»
«Han har altsaa ikke havt nogen indflydelse paa dig?»
«Nei, absolut ikke. Jeg har nok maattet baske mig frem
sjølv, saa godt jeg kunde.»
«Ja, men det skal staa i Ivar Mortenssons bog om dig
at» . . . o. s. v.
«Saa. Aa ja, Ivar og jeg har skrevet mye rart om hver
andre, vi; ingen falder paa at bruge os som historiske
kilder.»
«Husker du ikke om det staar noe sligt i Ivars bog da?»
«Nei, det er saa længe siden.»
«Men den var vel god?» (Vi havde den ikke i huset.)
«Det var den sikkert.»
«Ja men du maa da huske, om det var noe du ærgret
dig over i den eller syntes var galt.»
1 Den blev skrevet og trykt i Berlin for saan omtrent 18 aar siden, og
jeg husker endnu, hvor man dernede moret sig over den. Særlig gjorde slut
ningsrepliken lykke. Den lød i fru v. Borchs oversættelse: «Warten wir
lieber aufs Eis!»
Han smilte.
«Har hans bøger tiltalt dig særlig?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
