Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Refsdal: Hans E. Kincks dramaer. Mellem togene. Agilulf den vise - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kincks dramaer.
Men det utelukker jo Ikke at Kinck som aand kan være
beslegtet med andre aander. Og nåar det gjælder en drama
tiker, saa kan man ikke la være at spørre hvad hans forhold
er til Ibsen, denne gigant som har befrugtet ikke bare vort
aandsliv, men det samlede Germaniens, og dag for dag mere
til. Dette trænger en nærmere utredning for sig, som det
ikke er min hensigt at gi uttømmende her. Jeg vil bare
antydningsvis peke paa at, trods de sterkt markerte og let
iøinefaldende ulikheter i Ibsens og Kincks digterfysiognomier,
saa er der dog, dypere set, netop i den bevægende drift i
deres digtning et slegtskap mellem de to, og vel ogsaa paa
virkning fra den ældre til den yngre. Skal man i en kort,
almindelig formel karakterisere Kinck som aand og digter
personlighet, saa griper man naturlig til lignende uttryk som
om Ibsen: Kinck er et psykologisk forskergeni. Og
inden den yngre digterslegt er netop Kinck den som i etsende
psykologisk analyse kommer Ibsen nærmest.
Men i forholdet til den ældre viser Kinck netop sin dype
originalitet Da han efter nogen famlen mellem videnskap
og digtning, definitivt vælger digtningen, saa tar han ikke op
mesterens vidunderlig fint stemte instrument for at spille
videre paa det. Han skriver ikke psykologiske dramaer i
Ibsensk stil. Som den særling han er, förlåter han tvertimot
alle optraakkete veier og brøyter sig frem seiv. Han hugger
sig sin egen stilform, ut av selve tjeldet.
Kincks interessekreds er hans egen eiendommelige. Og
den er temmelig broget. Han færdes blandt norske bønder,
lurer efter deres hjemmegrodde tankeliv og deres brytning
med det fremmede. Og med en fantasiens smidighet som er
fænomenal, smutter han ind i en vildfremmed italienersjæl
og vrænger det indre ut. En sær forkjærlighet har han for
sind som er avlet ved racekrydsning, og for motsatte aands
formers sammenstøt. Racepsykologien er hans yndlingsstu
dium, førøvrig kanske tidens interessanteste problem.
Kinck hadde alt i sin første roman fundet baade sin egen
eiendommelige stilform og sin særegne komposition. Hans
overdaadig rike fantasi, og hans forskertrang, som vel at
merke alt var trænet i videnskabelig arbeide, gjorde det ikke
naturlig for ham at udmerke sig ved begrænsning, ialfald
ikke til at begynde med, ikke i nogen henseende. En-
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
