Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Bautastene og nationale moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bautastene og nationale moder.
saadan formløs stenblok, og dog vidner vel bygverkerne fra
hans tid om en overmaade fin formfølelse og absolut sikker
smag for stil og linjer saavelsom om teknisk dygtighed i
materialbehandling.
Har man lidt ærbødighed for förtiden og de bortgångne,
blir man kanske ikke videre taknemmelig mod en samtid,
eller rettere sagt en bevægelse i vor samtid, der bruger de
historiske minder som paaskud til at reise monumenter over
sig seiv og til at skaffe agitationsstof. Imidlertid er denne
nationale kulturbevægelse mægtig, ikke mindst af den grund,
at den har saa mange tilknytningspunkter til den bevægelse,
der baserte sin aandelige habitus paa import og reproduk
tion og sin smag paa dagens parisermode Men seiv til re
produktion fordres endel faglig kunnen, og den kan tillige
eie karakteristiske points saa «den nationale» er et übe
tinget fremskridt; lighedspunkterne er alligevel saa mange, at
man kan haabe paa et parti mellem den lidt afdankede Jean
de France og bonderosen. Den nationale bevægelse har
ogsaa grundlagt en opfatning, der gjør al stræben efter distinkt
form overflødig; thi ved at studse op den gamle sætning,
at alting er en smagssag, med endel hokus-pokus har de
skabt en trylleformel saa mægtig, at den kan faa ansvaret
for hvilkensomhelst æstetisk forbrydelse til at fordufte. Saa
det er bare bevis paa uvidenhed, hvis nogen her paa bjerget
fremdeles hævder den opfatning, at en formløs bylt er styg
og tillige indholdsløs, fordi den ingenting udtrykker.
I ældre tider, da kulturfrembringelser ikke var afhængige
af de tusen smaa uvedkommende indtryk, som i vor tid er
uundgaaelige, blev vist kulturfrembringelser til ved jevnt og
rolig fremadskridende arbeide; derfor maa den, som skal
frembringe et virkeligt arbeide i vor uryddige tid, simpelthen
stramme sin hjerne paa pinebænken, indtil den aileverer
stoffet; saa mener man ialfald ude i Europa; men vi har raad
til at forære Europa denne barbariske opfatning; som det
længst fremskredne folk er vort evangelium humant dilettan
tisk, og ved hjælp af den nævnte trylleformel kan de svæ
reste kulturfrembringelser se dagsens lys, uden at nogen
paalægges denne plage.
Det vil blive en lykkelig tid for landet istedetfor at
stramme hjernen paa pinebænken, kan den nn strække sig
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
