Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ejlert Bjerke: To digte - Kjærlighetssangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ejlert Bjerke.
Med fletværk av efeu og vin om sit håar
der fødtes en hird til at syde og skjemte.
Ret pludselig midt i dens brand tit jeg staar
for druer at presse. Men vidre jeg gaar
at søke min vin i det stille og gjemte.
Dog, møter mig stridsdyst og slag paa min færd
med syngende røster fra kamplarmens skare,
da kjender jeg kræfternes vaarfriske værd:
at sværd end forundt er at frit møte sværd,
da er det mit hjærte en præktig fanfare.
Men driver jeg hjemad i sommerhøj skog
og hviler paa vejen i fruktvarme haver,
tit times mig lag med en maur eller snog.
Og som jeg er bror av det bittesmaa fjog
saa nævner jeg mangelund alfadrens gåver.
Jeg elsker hans muld og hver lysbarm som brændei
i livsfærders sol eller rykende vejr.
Jeg elsker hvert sensomrens rød modne bær
just plukket av brunlodne ungpikehænder.
Min læbe har brændt imot akrenes aks,
og delte jeg smuler med gaternes spurve,
da vokste min rigdom, da var jeg tillags
at øve et nyn om Stolt-Gulnares faks,
om vin i amforer, oranger i kurve!
Jeg ropte en takk til den solbrændte kar
som spænstig pagajet sin kano paa lloden.
Jeg striglet den hest som mit arbejdsjern var,
men som, nåar i sadlen min kjærest den bar,
blev humrende yr, ej, da vrinsket og lo den!
Og straktes en barnearm lubben og lys
imot mig og famlet med fingre saa spæde,
og møttes mit smil av et blankøjet mys,
förnam jeg guds luth som et salighetsgys
der fyldte min barm med en underlig glæde.
Ti kjærlighetspanen, gud Alt, har jeg kjær.
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
