Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Gustaf Fröding - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
Utformning, vil den gaa sine egne veier og leve sit eget liv
blandt mennesker, som aldrig hørte digterens navn nævne.
Paa den anden side vil en slik vise sjelden eller aldrig ha
noget dypere eller mere intimt at fortælle om sin forfatter,
især ikke hvis han tilhører et andet lag i folket end det,
digtet henter sit emne fra. Dette var f. eks. tilfældet med
Frödings ypperlige ibrgjænger som värmländsk visedigter,
Fredrik August Dahlgren. Han tilhørte likesom Fröding
brukseierklassen, men ved det patriarkalske forhold, som den
gang endnn bestod mellem de värmländske brnkseiere og
deres husmænd, bergverksfolk og andre arbeidere, hadde
han faat et nøie kjendskap til folkelig tænke- og følemaate og
til folkelig uttrykssæt. De Heste av Dahlgrens viser er da
ogsaa forlængst blit navnløse folkeviser, enkelte ikke bare
i Sverige, men ogsaa i Norge. De kan fuldt nt nydes og for
staaes seiv av den, der savner ethvert kjendskap til forfatte
ren, men de gir os til gjengjæld heller ikke noget dypere
indblik i hans personlighet og livsforhold. Dahlgren skrev
sine dialektdigte, nåar han som student var paa besøk hjemme
i Värmland, eller senere, da han som embedsmand hadde tat
ophold i Stockholm, og de vidner vakkert og sterkt om hans
kjærlighet til hjembygden og hans hengsel efter den, men
nåar undtages disse følelser, som han jo deler med rusener,
har de intet væsentlig at berette om hans stemningsliv.
Anderledes med Frödings «värmländska lalar». De har
rigtignok i ikke ringere grad end Dahlgrens vist sin evne til
at leve sit eget liv, det er ikke heri forskjellen stikker, men
mens Dahlgrens viser hadde sit utspring fra følelser, som sik
kert aldrig har forstyrret hans nattero eller voldt ham det
mindste avbræk under dagens arbeide, har Frödings sammen
hæng med indre kampe, der hadde ført ham like til randen
av avgrunden. Den humoristiske folkelivsdigtning, som be
hersker Gustaf Frödings første bok «Guitarr oeh dragharmo
riika», hadde under disse kampe været hans vigtigste selv
hævdelsesmiddel, og den rummet desuten vidnesbyrdet om,
at han foreløbig var gaat ut av dem som seierherre.
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
