Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Tyskland foran valgkampen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland foran Valgkampen.
med Rusland (av 1893) maatte rikskansleren grev Caprivi alt
i det følgende aar betale med sit fald. I 1902 vedtok riks
dagen en toldlov, som i høi grad kom landbruksinteressernes
talsmaMid imøte: tolden paa kjøt og korn blev betydelig for
høiet, om end ikke saa voldsomt som de ultra-konservative
hadde ønsket det. Handelstraktaterne av 1905 rørte ikke
synderlig ved agrarernes seier. Men deres politik har selv
følgelig ført til kjøtfordyrelse, tildels til kjøtnød i de tyske
lande. Og store dele av folket føler grænsespærringen som
en uret og som en meningslöshet. Det er da rimelig, al for
bitrelsen vokste vældig ved budskapet om de konservatives
kamp mot arve-avgiften. De hadde vundet saa meget, og
nu staten var i nød, vilde de intet ofre, ingen byrder bære,
bare redde sit eget.
De konservative partier søker sine vælgere i de preus
siske lande øst for Elben, og godseiermagt og god tradition
har længe hjulpet dem til seier i disse egne. I Sydtyskland har
konservatismen en temmelig mager jordbund, og dens «ridt
til det liberale vesten», som den startet i 1910 med et forsøk
paa at vinde terræng i industri-omraadet ved Rhinen, er bl it
et løp med forhindringer.
De konservatives fører herr v. Heydebrand, «Preussens
ukronede konge», er en fuldbaaren avfødning av sit parti.
Han er en fremragende taler og manøvrerer udmerket med
sine tropper; men hans politiske syn nåar ikke synderlig
videre end hans undergivnes. Det er klart, at de konser
vative frygter «den røde bølge». Midlerne til at stanse den
har de mange gange overveiet; men til noget sikkert resultat
er de endnu ikke kommet. Under riksdagsdebatten om kei
serens Königsberger-tale nu i de sidste dage av november
krævet v. Heydebrand undtagelseslove mot socialdemokratiet.
Men det er ikke alle neppe herr v. Heydebrand seiv en
gang som vil nøie sig med det. Atter og atter antyder den
reaktionære presse (« Deutsche Tageszeitung» o. a.), at en smule
militærmagt, en smule blodsutgydelse vilde være paa sin
pläds i kampen mot socialdemokratiet. Herr v. Oldenburg-
Januschau, som har omdøpt «den røde bølge» til «det røde
hav», anbefaler i sine taler «hensynsløs kamp mot social
demokratiet», hævder, at «et energisk støt med én gang
sparer for en massedræpning senere». Nu som i 1907 gir
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
