Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historien og dens opgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Hugge : Historien og dens opgaver.
Samtidig har de store opfindelser omformet industrien
og derigjennem hele samfundet og skapt en arbeiderstand,
hvis like i tal, magt og indtlydelse ingen tidligere tider har
set. De har, kan vi si, skapt socialismen og hele vor tids
socialpolitik. Se bare herhjemme, hvordan den økede an
vendelse som elektriciteten og derigjennem vore fossefald har
faat, holder paa at gjøre Norge til et fabrikland og har skapt
før ukjendte motsætninger mellem storkapital og arbeide.
Side om side med de materielle gaar de aandelige strøm
ninger. Mellem dem begge er der aarsakssammenhæng; Vi
ser at Jesu lære er præget av jødernes livsvilkaar, og at
kristendommen i sin vekst og organisation er præget av den
hellenske aand og av samfundsforhold og livskaar i Romer
riket. Men hvordan den har vnndet sin store utbredelse,
magter vi ikke at forklare. Ti i de aandelige strømninger
er lovmæssigheten endda vanskeligere at bevise end i det
materielle liv, seiv om vi ogsaa der aner den. Men hvem
vil negte de aandelige strømningers magt? Hvem vil negte
at kristendommen har sat sit nntslettelige præg paa vor
folkeæt og omformet ikke bare vor tro, men ogsaa vore fore
stillinger om ondt og godt, om ret og uret? Og hvordan
kan ikke en enkelt idé skape historie? Kravet paa pavens
verdensherredømme, som er en arv fra den tid, da Rom var
verdens herskerinde, var det drivende hjul i middelalderens
historie; det har skapt dogmet om pavens ufeilbarhet og
ligger bak den kulturkamp som er begyndt at ryste den
Pyrenæiske Halvø.
Er en idé først fremsat, lever den sit eget liv ned gjen
nem slegterne og har magt over menneskene, hvad enten
den er rigtig eller gal.
Saaledes skimler vi uklart hvad historie er, og ser de
opgavér som venter paa forskeren. Historien skal vedbli at
være nationens store læremester, at fylde ungdommen med
billeder av fortids daad og at vise manddommen nutidens
forhold i lys av fortiden. Den skal vedbli at belære og at
finde sandheten om det som har været. Men den skal ogsaa
gi os en dypere forstaaelse av livet seiv; den skal la os se
sammenhængen mellem nutid, fortid og fremtid, lære os at
se tiden under evighetens synsvinkel. Først da blir historien
virkelig den store læremester.
Alexander Bugge.
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
