Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Norske skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
Endel av de franske arbeider, teatret i det sidste har latt
opføre, har heller ikke bragt nogen overflod av penger i
kassen; de har hat den samme skjæbne som de norske.
Saken er den, at der i teatrets økonomiske liv förekommer
en bølgegang av ebbe og flod, som ikke bestemmes av re
pertoiret. Det har vist sig tydelig i Nationalteatrets sidste
sæsong. Indtil jul nyttet det ikke, hvad man bød publikum ;
saa kom omslaget, pengebølgen fløt sikkert og naturlig ind i
kassen. Vendepunktet dannedes av «Anna Karenin», en
tarvelig ekstrakt av Tolstois pragtfulde roman. Forestillingen
støltedes av en meget indtagende debutant og etpar av fru
Dybwads scener, ellers var den ikke meget værd. Men veir
forandringen var kommet; fra nu av bet fisken villig.
«Livet i vold» kom op i ebbetiden, men klarte sig
nogenlunde i økonomisk henseende. Stykket interesserte og
forbauset, forarget endel og blev uforstaat av mange. Op
iørelsen hadde en ikke übetydelig andel heri. Paa teatret laa
stykkets kvindelige hovedperson saa mange ypperlige træk
fru Wettergren gav ilere streker under det rigtige nivåa.
Lag i Julianes væsen, emner i hendes natur og resultater av
hendes historie, som under kampen skulde komme tilsyne,
laa avdækket med én gang. Nysgjerrigheten blev slaat ned
i faa minutter.
Desuten har Hamsuns drama tekniske feil. Den spøke
fulde ringeagt, Hamsun undertiden har git tilkjende like
overfor skuespillet som kunstform, har i ethvert fald hevnet
sig saaledes, at Hamsun undertiden kommer i konflikt med
de sceniske love. Han burde være dømt til at være scene
instruktør i 6 maaneder; efter løsladelsen vilde han vite,
hvordan de sceniske portioner skal skjæres til; han vilde
kjende forskjellen paa roman og drama. Gud vet forresten,
om Jhan gad rette sig efter det; det kunde ligne ham at for
lange, at bjerget skulde komme til Muhamed.
Publikum hadde heller ikke den støtte i Hamsuns drama,
som det rigtignok gjennem adskillig eksersis har vænnet
sig til at faa hos Ibsen. Dypsindigheten var ikke anbragt i
let tilegnelige trylleformler til fordel for den paafølgende
drøftelse. Digteren overlot til enhver især at faa tak i den
tunge og merkelige melodi, der bølger gjennem hans verk.
I livet er en av de evig bestemmende ting menneskets
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
