Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - Historie. Gerhard Gran: Rousseau i det tyvende aarhundrede. Genferen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aandsarbeide.
vis, et uryggelig alvor, en utilgjængelig selvhævdelse. Paa
den anden side det vidtstrakte, uoverskuelige Frankrike vindel
et despotisk regimente, som ikke tillot borgersindet at ytre
sig, en tøilesløs livsorgie under regenten, et flagrende, letlivet,
glimrende, aandrikt selskap uten idealer eller religion, men
bedaarende og blendende i sine luksuriøse og elegante livs
former og sin muntre lek med alle værdier. Paa den ene
side en verdslig intelligens som nød sine egne triumfer i sel
skabelig veddekamp, paa den anden side et samfund av
etiske alvorsmænd, for hvem enhver adspredelse var en fri
stelse en hindring i deres pligter mot kirken og fedre
landet.
Rousseaus senere oplevelser, hans lange ophold i Savoyen,
hans literære studier i Paris, bidrog i nogen grad til at modi
ficere hans væsen, men det utslettet aldrig det præg han
hadde mottat av fødebyen. Den bekjendte krise han gjen
nemgik paa veien til Vincennes, og som hadde karakteren
av en pludselig omvendelse, er efter Lavallettes opfatning
ikke noget andet end gjennembruddet av hans selverkjen
delsé som genfer, hans fulde forstaaelse av at han var en
anden end de franskmænd han færdedes blandt, en frem
med fugl mellem de frivole, aandrike, luksuselskende, kultur
forfmede parisere, fordi han var en strengt moralsk, steil,
ensom, protestantisk genfer.
Atter og atter stiger erindringen om Genf op i ham og
indtar altid en stor plads i hans hjerte. I det avgjørende
øieblik, da æren saa pludselig overstraalet ham, er Genf hans
første tanke; det første han gjør, er at vende tilbake til føde
byen for atter at bli protestant og genferborger.
Naar han aldrig kom til at gjøre alvor av sin lyst til
for godt at bosætte sig i Genf, saa var det fordi Voltaire
hadde slaat sig ned like ved grænsen og ved sin indflydelse
holdt paa at fordærve den gamle republikanske nøisomhet
og strenghet; men derfor opgav han ikke at kjæmpe mot
fienden; det var kjærlighet til hans barndoms Genf som
inspirerte hans berømte brev til d’Alembert, hvor han aapent
og uigjenkaldelig brøt med Voltaire og hele den encyklo
pædiske kreds som i et og alt var saa u gen fisk.
Da hans literære berømmeise bredte sig utover hele
verden, var det Genf han vilde gi æren, og paa alle de
198
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
