Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av det moderne aandsarbeide - Historie. Gerhard Gran: Rousseau i det tyvende aarhundrede. Genferen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av det moderne aandsarbeide.
rykket Jean Jacques’ læsere og især hans læserinder. Med
Contrat social trænger genfisk statsret ind i den franske lite
ratur; genfiske regjeringsformer var grundlaget for hans
politiske teorier; det var den genfiske stat han lovpriste, om
skapte, idealiserte og systematiserte i Contrat socials paa
éngang velklingende og sammentrængte paragrafer. Det var
ogsaa fra Genf, fra den teokratiske republiks sammenblan
ding av timelig og aandelig, av begreperne protestant og
borger og av den derav følgende konfessionelle intoleranse, at
Rousseau hentet sin ulykkelige idé om en «civil religion >
paatvunget enhver borger under trusel av dødsstraf, og ende
lig viser han sig ogsaa i sin avgjorte forkjærlighet for smaa
stater og føderativ sammenslutning mellem dem klart nok som
genfer og schweizer. Émile eller boken om opdragelsen er
ganske vist ikke i sin helhet i den grad som Rousseaus øvrige
bøker knyttet til Genf, omend selve det pædagogiske instinkt
er genfisk nok; men saa er til gjengjæld Savoyardprestens
trosbekjendelse (der som bekjendt utgjør en del av Émile)
det sted hvor han allersterkest og paa utpræget genfisk grund
utskiller sig og stiller sig fiendtlig mot hele sin tids aand.
Alene i det 18de aarhundredes Frankrike vaaget denne genfer
at optræde som den moralske samvittighets og den religiøse
følelses apostel. Alene under den forlatte kristne kirkes
feige og skammelige taushet alene, likeoverfor Voltaires
ugudelige deisme, likeoverfor encyklopædisternes ateisme,
likeoverfor Holbachs materialisme, likeoverfor den alt be
herskende moralske apati og fortørkede intellektualisme
ganske alene hævet denne fremmede, denne protestant, denne
genfer sin røst for at sætte sig til motverge og verne om
det religiøse grundfond, som levet i ham som genfisk arv,
som genfisk og protestantisk opdragelse. Ogsaa i sine
polemiske skrifter er Rousseau en utpræget genfer. Flere
aarhundreders teologiske og politiske stridigheter hadde av
født en sterk kamplyst i republikken ; der findes ingen genfer
som ikke elsker at diskutere, ræsonnere og polemisere i det
uendelige, at ha det sidste ord er disse teologiske republi
kaneres herskende lidenskap. Rousseaus Svar til erkebispen
av Paris er et mønster paa genfisk teologisk polemik, paa
engang værdig og lidenskabelig, og hans Breve fra Bjerget er
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
