Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Tidens tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tegn.
der igjen virket til at fremme personlig selvfølelse og ansvars
følelse.
Nu lar det sig paa den anden side ikke benegte, at
systemet tilslut utartet eller, om man vil, «degenererte», saa
ledes at det efterhaanden i stor utstrækning kom til at virke
mot sin hensigt, hvortil endvidere kom, at de for haandverk
og smaaindustri avpassede institutioner ikke uten videre lot
sig bringe i anvendelse paa den begyndende storindustri.
Ikke destomindre maatte laugsvæsenet kunne ha været re
formert og forbedret og adaptert efter de ændrede forhold,
samtidig med at man bevarte den egentlige kjerne i systemet.
I stedet herfor blev laugsvæsenet sammen med saa mange
andre «forældede» institutioner fra oldenborgertiden og
I’ancien regime helt feiet ut, uten at der blev sat noget
somhelst nyt i stedet. De ved industri og haandverk syssel
satte arbeidere henvistes til paa samme maate som deres
arbeidsgivere at «konkurrere» enkeltvis og individuelt, saa
skulde nok den «økonomiske harmoni» komme av sig seiv,
og i konsekvent gjennemførelse av frikonkurransens og
individualismens princip blev det ydermere i de forskjellige
lande uttrykkelig forbudt baade arbeidere og arbeidsgivere ad
frivillighetens vei at «organisere» sig. Man fjernet altsaa de
sidste rester av de institutioner, som ialfald i nogen grad
hadde tjent arbeiderne til støtte og beskyttelse, og bød dem
i stedet en utøilet og ukontrollert «frikonkurranse», i hvilken
de som den økonomisk svakere part hadde alle chancer mot
sig, ja man betok dem endog de svakes eneste effektive for
svarsmiddel, retten til sammenslutning og frivillig organisa
tion. En mere kortsynt og uklok socialpolitik har verden
vel neppe set, og konsekvenserne undlot da heller ikke at
melde sig. De tør være kjendte nok.
«Naturam furca pelles ex, den kommer dog igjen den
heks.» Mennesket er et «animum sociale». Trangen til
sammenslutning og association ligger dypt i den menneske
lige natur, og tor de svakere er organisation og sammen
slutning til gjensidig understøttelse, selvhævdelse og selv
forsvar en nødvendighet, hvorav følelsen er rent instinkt
mæssig. Drar ikke samfundsmagten omsorg for de fornødne
organisationer til varetagelse av de forskjellige livsinteresser,
saa organiserer man sig paa egen haand. Arbeiderne be-
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
